Jobannonce: Byplanlægger til Byplan

Esbjerg Kommune

Byplanlægger til Byplan

Vi har travlt i Esbjerg Kommune, og vi ønsker os derfor snarest en ny kollega, som vil medvirke til at realisere vores høje ambitioner for byudvikling og grøn energi.

Vi tilbyder en hverdag, hvor du sammen med engagerede kolleger bliver en del af projekter og planer om byudvikling i Esbjerg By og Esbjerg Kommune. Esbjerg er Danmarks Energimetropol og centrum for omstillingen til en grøn energiforsyning, og du bliver derfor en del af en kommune, hvor realisering af projekter med grøn energi er en væsentlig del af visionen.

Du får mulighed for at være med i mange forskellige typer og størrelser af planer, og du kan være med i hele processen og arbejde med planerne helt fra idéfase over politisk behandling, offentlig høring og borgerinddragelse til vedtagelse af endelige planer.