Jobannonce: Fagkoordinator til Voksen Myndighed

Esbjerg Kommune

Fagkoordinator til Voksen Myndighed

Voksen Myndighed søger en dygtig og ambitiøs fagkoordinator som brænder for at fortsætte med at løfte den faglige kvalitet i arbejdet med voksne med funktionsnedsættelse. Er det dig – så læs videre?

Voksen Myndighed er en afdeling i Social barn-ung-voksen der arbejder med voksne borgere med væsentlige funktionsnedsættelser grundet fysiske, psykiske eller sociale problemstillinger.

I Voksen Myndighed har vi udarbejdet et strategihus der sætter retningen for det aktuelle fokus i afdelingen. Visionen er at være kendt for at have høj faglig kvalitet i sagsbehandlingen og træffe kompetente afgørelser med borgeren i centrum.

Fagkoordinatoren i Voksen Myndighed skal understøtte afdelingen i arbejdet med strategihuset, hvor arbejdet med den helhedsorienterede sagsbehandling, udvikling af voksenudredningsmetoden, retssikkerhed for borgerne og kvalitet i afgørelser er i fokus.