Jobannonce: Dygtige dagplejere til Thisted Kommune

THISTED KOMMUNE

Dygtige dagplejere til Thisted Kommune

Brænder du for at give børn den bedste start på livet?

Dagplejen i Thisted Kommune søger dygtige dagplejere, som har lyst til et arbejdsliv, hvor man som dagplejer har stor indflydelse på trivslen og udviklingen af de yngste thyboer. Så kunne du tænke dig en hverdag, hvor du hver dag får lov til at yde omsorg og lære børn i dit nærmiljø nye ting? Så er stillingen som dagplejer i Thisted Kommune helt sikkert noget for dig.

Livet som dagplejer i Thisted Kommune er præget af et tæt samarbejde med gode kollegaer, faglig udvikling og en masse glæde og børnegrin i hverdagen.

Og lige nu søger vi engagerede og dygtige kollegaer til vores teams i Sennels, Klitmøller, Tingstrup, Østre, Hanstholm, samt et fire måneders vikariat i Rolighed.