Jobannonce: Salgsrådgiver til Holbæk

Synoptik A/S

Salgsrådgiver til Holbæk

Som medarbejder i Synoptik møder du kunderne med et smil og skaber den tillid, som er afgørende for, at du kan rådgive og vejlede dem i deres valg af stel, solbriller og forskellige typer af glas og kontaktlinser.

Som salgsrådgiver i Synoptik tager du dig af alle kundevendte opgaver. Du tager imod, du booker synsprøver, du rådgiver og vejleder om stel, solbriller, glas og kontaktlinser, du tager elektroniske synstest, du hjælper kunder, som er inde for at afhente deres færdige briller, du laver service og lettere reparationer. Derudover er der journaler, som skal oprettes i IT-systemet, en aftalekalender som skal styres samt naturligvis en butik, som skal trimmes og altid se knivskarp og salgsklar ud.

Der er også bestilling af varer og modtagelse af disse, hjælpe kunder på telefonen, håndtere kassen og deltage i status, når vi har det – og mange andre opgaver, som gør hverdagen udfordrende og varieret.