Synoptik A/S

Synoptik A/S

Synoptik blev etableret i 1931 og er med over 100 butikker og ca. 600 medarbejdere i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Alle butikker indgår i kapitalkæden under Synoptik A/S. Hver butik administreres centralt under ledelse af en ansvarlig butikschef. Indkøb, marketing og aftaler styres centralt for at sikre en ensartet høj kvalitet, skarpe priser, effektivitet og samtidig give medarbejderne i butikkerne mest mulig tid til kunderne.

Synoptik er delvist ejet af Synoptik-Fonden og den fransk-italienske virksomhed EssilorLuxottica, som er en verdensomspændende virksomhed i brille- og optikerbranchen, som producerer, designer og markedsfører briller, glas, kontaktlinser og solbriller samt optisk udstyr til branchen. EssilorLuxottica er repræsenteret i 40 lande og er med sine 180.000 medarbejdere blandt verdens største og førende eksperter i optikerbranchen.

Et godt syn er afgørende for vores muligheder for at lære, opleve verden, bidrage til samfundet og i det hele taget skabe os et godt liv. Vi er fascinerede af, hvad et godt syn betyder for livskvaliteten og af, hvad velvalgt design kan gøre for den personlige fremtoning. Vi lever for sandhedens øjeblik. Når vi i butikken finder det perfekte par briller og de helt rigtige kontaktlinser, eller når vi via Synoptik Fonden er med til at hjælpe med et godt syn igennem hele livet. Og uden for Danmark hjælper vi medmennesker i Ghana. Her udleverer vi hvert år tusindvis af briller fra vores optikerklinik og giver dermed mange mennesker muligheden for at se skarpt for allerførste gang i livet.

Det er i det øjeblik, hvor alting falder på plads, vi ved, at vi har gjort en synlig forskel.