Georg Jensen A/S

Georg Arthur Jensen (31. august 1866 i Raadvad – 2. oktober 1935 i Hellerup) var en dansk sølvsmed og designer. Han stiftede sølvsmedjen, der bærer hans navn.

Som 14-årig begyndte han at arbejde som sølvsmed, og hans vision var at blive en stor billedhugger. I 1892 blev han færdiguddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi som billedhugger og udstillede de følgende år skulpturer forskellige steder i København.

I 1898 begyndte han at arbejde hos Bing & Grøndahl og i 1900 udstillede han i Rom og Firenze, samt på Verdensudstillingen i Paris 1900.

Efter adskillige kunstneriske eksperimenter, åbnede han i 1904 en sølvsmedje i Bredgade 36; butikken blev en kæmpesucces, og i 1912 åbnede den første Georg Jensen-butik i København. I 1914 åbnede den første filial i Berlin. Selv om det gik ned ad bakke under 1. verdenskrig, fik han et stort comeback efter krigen, og han åbnede butikker i Stockholm, Paris og London.

Georg Jensen blev i 1923 en række designpriser i Barcelona, Rio de Janeiro og Bruxelles. Året efter åbnede den første Georg Jensen-butik i New York City. Han flyttede i 1926 flyttede tilbage til København som en nu globalt anerkendt designer og levede et mere fredeligt liv. Han designede bl.a. nye produkter til sine egne butikker frem til sin død i 1935.

Kilde: Wikipedia.org 15-12-2016