Ekstrovert Sansende Følende Vurderende

Fokus på at organisere tingene, så de personlige behov bliver opfyldt

ESFJ-typer er ofte omsorgsfulde, meddelsomme og varme personer, som gerne ser til, at tingene bliver gjort ordentligt. Deres talent ligger i at sørge for at give hjælp og støtte, så andre får deres behov opfyldt. De er pligtopfyldende og opmærksomme på andre menneskers behov og søger at skabe harmoni og trivsel. De følger som regel reglerne og procedurerne på deres arbejdsplads og kan ofte tilsidesætte deres egne behov for at få samarbejdet til at fungere og bevare harmonien.

For ESFJ'er er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden er struktureret og velorganiseret, så deres arbejdsbetingelser giver mulighed for, at arbejdet udføres grundigt og ordentligt. Ofte vil man finde ESFJ'er i job, hvor de kan bruge deres evne til at organisere tingene, så de personlige behov bliver opfyldt. Derfor finder man dem ofte i stillinger, der kræver en høj grad af kommunikation og i kombination med, at man er pligtopfyldende og yder personlig service inden for nogle veldefinerede rammer.

Følgende kendte personer har typekoden ESFJ: Pia Kjærsgaard, Helle Thorning og Nick Hækkerup

Tag persontypetesten

Hvilken type er du? Prøv vores online persontypetest og bliv klogere på dig selv. Brug indsigten i din jobsøgning, til jobsamtale eller til din næste MUS.

Tag testen

Persontypernes dimensioner

Introvert eller ekstrovert? Her har du sikkert en fornemmelse af, hvad du er. Men er du tænkende eller følende? Intuitiv eller sansende? Bliv klogere på hvad testens dimensioner dækker over her.