Sådan siger du fra over for favorisering

Hvis du som medarbejder oplever systematisk favorisering på din arbejdsplads, er du i din gode ret til at sige fra over for det. I samarbejde med jobglæde-eksperten Alexander Kjerulf får du her 4 konkrete råd til, hvad du kan gøre, hvis du oplever favorisering.

En ny undersøgelse viser, at 75 % har oplevet at have en chef, der favoriserede en kollega. Virksomheder skal ikke favorisere medarbejdere, det mener jobglæde-eksperten Alexander Kjerulf. I samarbejde med ham får du her 4 konkrete råd til, hvordan du kan sige fra, hvis du som medarbejder oplever, at favorisering finder sted.

4 råd til at sige fra over for favorisering

1. Sig til

Alexander Kjerulf mener, at det er den systematiske favorisering, der skal gøres op med, og hvis du ikke siger til, sker der intet.

Favorisering kan ske på alle mulige måder, fx inden for opgavefordeling eller fordelingen af afdelingens lønkroner mellem de enkelte medarbejdere. Det kan være, at virksomheden ikke ved, at det altid er Olsen, der får de bedste arbejdsopgaver eller broderparten af pengene, hver gang der er lønstigninger, på trods af at du og Olsen har samme kompetencer og anciennitet.

Hvis du gør opmærksom på favoriseringen, er det muligt, din virksomhed opfatter det som kritik. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du mister dit job. For din virksomhed er måske ikke klar over, at favorisering finder sted. På den måde kan du medvirke til at skabe opmærksomhed, hvilket din virksomhed kan opfatte som positivt og som et udtryk for dit engagement, at du ønsker at forbedre din arbejdsplads. Men i sandhedens navn tager du en risiko. Derfor må du afgøre med dig selv, om du vil sige til omkring favoriseringen.

Oplever du, at du siger til omkring favoriseringen, og at der ikke sker en forandring over tid, så har du valget mellem at blive og leve med det eller du kan bestemme dig for, at du ikke længere vil være ansat. I nogle virksomheder er der mulighed for at blive flyttet over i en anden afdeling.

Men siger du intet, sker der intet.

2. Egen leder eller HR?

Alexander anbefaler, at du taler med din egen leder først – også før du går til fx HR – medmindre din egen leder er en del af problemet, eller I ikke har en tillidsfuld relation.

3. Vent ikke til næste MUS

Hejs flaget, når du oplever, at favoriseringen finder sted. Få sagt det til din leder så hurtigt som muligt, fremfor at vente til næste MUS.

4. Skal man tale med en kollega først?

Hvis du har en god relation til en kollega i din afdeling, som du stoler på, og som ikke er nyansat, kan det være en god idé at få afklaret, om du er lidt nærtagende, eller om der virkelig er noget om snakken. Spørg ind til, om personen oplever det samme som dig ud fra nogle konkrete eksempler.

75 % har oplevet favorisering

Favorisering er noget, der dukker op i medarbejdertilfredsundersøgelserne hos de fleste kunder, som Alexander Kjerulf samarbejder med. Han er derfor ikke overrasket over, at 3 ud af 4 danske medarbejdere har oplevet favorisering, og han nuancerer begrebet ved at påpege, at når en medarbejder er rundt regnet fyrre år på arbejdsmarkedet, ville det være mærkeligt, hvis det ikke sker en enkelt gang, at nogen bliver favoriseret.

”En ting er, at en medarbejder har oplevet det én gang, hvorefter bliver påtalt, og der sker en forandring. Men der, hvor det pågår systematisk over længere tid, dér er den gal,” siger Alexander.

Det er ikke en undskyldning, men Alexander uddyber, hvor let det kan være for en leder at falde i favoriseringsfælden:

”Det er ufatteligt nemt at komme til at favorisere – og i den bedste mening. Det er ikke sådan, at 75 % af danske chefer er onde, men det er ret nemt at falde i denne adfærd. Virksomheder, som vil tage dette alvorligt, skal lære deres chefer, hvordan favorisering ser ud, og hvad de skal gøre ved det, ” siger Alexander.

Fairness og retfærdighed er biologisk betinget

Alexander forklarer, hvordan følelsen af retfærdighed er dybt iboende i os mennesker. Det handler således ikke om, at nogle medarbejdere går i for små sko, hvis de føler, at der finder favorisering sted.

”Den trang, vi har til fairness og retfærdighed, er der meget, der tyder på, at det er biologisk betinget. Vi ser det også i forsøg med hunde og aber, der nægter at samarbejde, hvis de ikke får samme behandling. Det er indbygget i os, og det er derfor, vi skaber retsstater, hvor regler styrer domstole, samfundsdrift og demokrati. Vi har behov for at blive behandlet fair, men ikke ens. Men hvis Jensen og Hansen ikke får samme løn, så skal de begge vide hvorfor og forstå det, og det må ikke handle om køn, race, alder eller forhold til chefen,” siger han.

Hvad er favorisering?

Favorisering kan opleves på mange niveauer. Det kan være hele afdelinger, der favoriseres i virksomheden, eller enkelte medarbejdere i en afdeling.

I vores undersøgelse om favorisering kunne respondenterne udover at sige ja eller nej også frivilligt udfylde et fritekstsvar. Det gjorde flere hundrede af respondenterne, og svarene inddeler sig i nogle temaer, som er:

  1. Opgaver (fordeling, lette/svære, spændende/kedelige)
  2. Løn/vagter/længere pauser/kurser/bonusser samt forfremmelser/udnævnelser
  3. Ros/fremhævelse
  4. Informationsniveauet fra chefen til medarbejderen, taletid på møder
  5. Manglende konsekvenser af fejl/ekstra hjælp/længere deadlines
  6. Middage/frokostmøder ude af huset/rejser/bedre udstyr
  7. Det bløde: positiv kommunikation (smil, venlighed, jokes, hyggesnak), opmærksomhed og hensyntagen

75 % har oplevet af have en chef, der favoriserede en kollega

Har du oplevet, at din chef favoriserer en kollega? Antal respondenter Procent
Ja 2.289 75%
Nej 543 18%
Ved ikke 226 7%
I alt 3.058 100%
Undersøgelsen blev gennemført i Jobindex Spørgepanel i efteråret 2019.