Vision Engineer
Din nye rolle
Vi søger en erfaren Vision Engineer, der brænder for computer vision, machine learning og automation. Du bliver en del af vores afdeling Vision & Embedded Systems på vores hovedkontor i Hedensted, hvor du får en central rolle i udviklingen af skræddersyede vision-løsninger til vores kunder inden for industriel automation.
Du bliver en del af et stærkt fagligt team og kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne kolleger inden for vision, embedded udvikling, software og automation. Hos os står du aldrig alene med udfordringerne, men får samtidig stor frihed og mulighed for at tage teknisk ansvar.
Dine opgaver
Som Vision Engineer vil du arbejde med en bred vifte af opgaver afhængigt af projekterne. Dine primære ansvarsområder vil blandt andet være:
- Afklare kunde- og projektkrav og omsætte dem til vision-specifikationer herunder valg af kamera, optik, belysning og løsningsprincipper
- Design og udvikle vision-løsninger i 2D og 3D til kvalitetskontrol, inspektion og måling, object detection, pose estimation, anomaly detection og lignende
- Opsætte, programmere og idriftsætte smart-kameraer og vision-sensorer, f.eks., ved brug af Cognex In-Sight og SICK InspectorP, inkl. integration til PLC og robot
- Designe og implementere PC-baserede og indlejrede vision-systemer med, f.eks., HALCON, OpenCV, PyTorch og lignende
- Fejlfinde, optimere og idriftsætte løsninger hos kunden
Dine kompetencer og kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har en diplom- eller civilingeniøruddannelse inden for computer vision, robotteknologi, software, elektronik, automation eller et lignende teknisk område
- Har minimum 3 års erfaring med computer vision
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk
- Trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles resultater
Det er en fordel, hvis du kan sætte flueben ved følgende:
- Har en kandidatuddannelse inden for computer vision, robotteknologi, software, elektronik, automation eller et lignende teknisk område
- Har erfaring med HALCON eller andre industrielle vision-biblioteker
- Har erfaring med agentic coding og har en sund tilgang til review og test af det der bliver produceret
- Har forståelse for, hvornår klassisk, regelbaseret computer vision og metrologi er den rette løsning, og hvornår deep learning og andre datadrevne metoder skaber størst værdi
Vi tilbyder
- En spændende rolle i en vækstvirksomhed med gode udviklingsmuligheder
- Gensidig respekt, højt humør og korte beslutningsveje
- Fleksibilitet og frihed under ansvar – vi har stor tillid til din dømmekraft og kompetencer
- Attraktive personalegoder og løn efter kvalifikationer
Hvem er Eltronic?
Eltronic A/S er en ingeniørvirksomhed med mere end 25 års erfaring med produktions systemer, automation og digitalisering. Vi beskæftiger mere end 250 ingeniører og teknikere indenfor en bred vifte af discipliner og med mange forskellige kompetencer.
Eltronic A/S er en del af Eltronic Group – en ingeniørkoncern, som leverer intelligente specialløsninger i tæt kontakt med vores kunder og hjælper med at øge deres konkurrenceevne og skabe en bæredygtig forretning.
Spørgsmål og ansøgningsfrist
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Technology Manager, Emil Vincent Ancker på mail: evir@eltronic.dk eller tlf.nr.: +45 20 22 30 98
Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat.