
Afdelingsleder til Center for Socialpædagogisk Vejledning og Væresteder
Brænder du for at lede og udvikle socialpædagogiske indsatser inden for handicapområdet og socialpsykiatrien? Motiveres du af at skabe resultater sammen med medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere i et stærkt ledelsesfællesskab?
Så er det måske dig, vi søger som afdelingsleder i Center for Socialpædagogisk Vejledning og Væresteder.
Du får ansvaret for ca. 30 medarbejdere, der leverer § 85-støtte til borgere inden for handicapområdet og socialpsykiatrien. Som afdelingsleder får du en central rolle i at sikre høj faglig kvalitet, skabe trivsel og udvikle indsatser, der gør en reel forskel for borgerne.
Samtidig bliver du en del af et engageret lederteam, hvor vi arbejder tæt sammen om både strategi og drift. Vi prioriterer fælles ledelse, ugentlig sparring og ekstern supervision, fordi vi tror på, at refleksion, samarbejde og udvikling skaber de bedste forudsætninger for god ledelse.
Du får ansvar for
Som afdelingsleder får du ansvaret for at skabe retning, udvikling og sammenhæng i en organisation, hvor medarbejderne arbejder på tværs af fagligheder og geografiske lokationer. En af dine vigtigste opgaver bliver at skabe følgeskab, styrke samarbejdet og sikre et stærkt fagligt fællesskab – også når hverdagen foregår forskellige steder.
Ledelse og medarbejderudvikling
- Lede og udvikle medarbejdere gennem tydelig, nærværende og tillidsbaseret personaleledelse.
- Skabe trivsel, læring og en kultur præget af faglig refleksion.
- Understøtte praktikvejledere og bidrage til et stærkt læringsmiljø.
Faglig kvalitet og udvikling
- Sikre høj kvalitet i de socialpædagogiske indsatser inden for § 85.
- Drive udvikling og implementering af nye initiativer og strategiske indsatser.
- Anvende data aktivt til at følge op på kvalitet, dokumentation og resultater.
Drift og samarbejde
- Sikre balance mellem faglige ambitioner, økonomi og drift.
- Skabe stærke samarbejdsrelationer med borgere, pårørende, myndighedsområdet og øvrige samarbejdspartnere.
Vi lykkes bedst sammen med en leder, der
Har den faglige ballast
- Har en relevant socialfaglig uddannelse og gerne en lederuddannelse – eller lyst til at gennemføre en.
- Har ledererfaring fra det specialiserede socialområde.
- Har kendskab til handicapområdet, socialpsykiatrien og gerne § 85 samt forståelse for de socialpædagogiske indsatser.
Skaber retning og følgeskab
- Kan skabe sammenhæng og fællesskab på tværs af fagligheder og lokationer.
- Sætter en tydelig retning og skaber engagement, involvering og følgeskab.
- Har blik for sammenhængen mellem mennesker, faglighed, økonomi og organisation.
Leder gennem relationer
- Har stærke relationelle kompetencer og leder med tillid, dialog og inddragelse.
- Formår at samle forskellige fagligheder om fælles mål.
- Er nysgerrig, udviklingsorienteret og ser muligheder i tværgående samarbejde.
- Arbejder anerkendende med fokus på borgernes ressourcer, mestring og udvikling.
Du tror på, at dialog, samarbejde og løbende feedback er fundamentet for trivsel, udvikling og stærke fællesskaber.
Vi skaber værdi sammen med borgerne
Center for Socialpædagogisk Vejledning og Væresteder er en del af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Kolding Kommune. Vi arbejder for, at borgere med handicap og psykiske udfordringer får den støtte, der gør dem i stand til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Hos os bliver du en del af en organisation med høj faglighed, udviklingslyst og et stærkt tværfagligt samarbejde. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab – med borgerne, medarbejderne og vores samarbejdspartnere. Som leder får du stor frihed under ansvar og bliver en del af en kultur, hvor dialog, tillid og fælles ansvar er afgørende for, at vi lykkes sammen.
Vores arbejde tager afsæt i Kolding Kommunes værdier Borgerens Centrum og Selvværd og Sammenhæng. Det betyder, at vi møder borgerne med respekt, tager udgangspunkt i deres ønsker, håb, ressourcer og mål og arbejder for indsatser, der skaber kvalitet, sammenhæng og mening.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du en lederstilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på både den faglige udvikling, kulturen og samarbejdet i centeret.
Vi tilbyder:
- En meningsfuld lederrolle med ansvar for både mennesker, drift og udvikling.
- Et stærkt ledelsesfællesskab med sparring, fælles ledelse og ekstern supervision.
- Dygtige og engagerede medarbejdere med høj faglighed og stort engagement i kerneopgaven.
- Gode muligheder for leder- og kompetenceudvikling.
Praktisk
Stillingen er på fuld tid med reference til Centerleder Janne Kring.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er den 7. august 2026, og vi forventer, at du kan tiltræde den 1. oktober 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Janne Kring telefon 40 42 87 13 eller på mail jkrin@kolding.dk.
Vi afholder 1. samtale den 12. august og 2. samtale den 19. august.
Mellem de to samtaler gennemføres en personprofil med efterfølgende tilbagemelding. Til 2. samtale indgår en case. Referencer indhentes efter nærmere aftale med kandidaten.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk