Jobsøgning

Kend re­k­rut­te­rings­pro­ces­sen

Rekrutteringsprocessen ser forskellig ud fra virksomhed til virksomhed. Her er en lidt karikeret beskrivelse af en typisk rekrutteringsproces, som den kan se ud i et større virksomhed, der har en HR-afdeling.

Jobannoncen

Rekrutteringsprocessen starter ofte med, at en medarbejder siger op. Afdelingschefen beder HR-konsulenten om at skrive en jobannonce. Enten tager man den, man brugte sidst og opdaterer den, andre gange skriver man en "nekrolog over den tidligere medarbejder". I de fleste tilfælde vil virksomheden gerne have en medarbejder, der direkte kan erstatte den tidligere medarbejder. Kun sjældent overvejer man, om arbejdsopgaverne kunne tilrettelægges anderledes, og om ansøgeren kunne have andre kvalifikationer.

Den første grovsortering

Når der er udarbejdet en jobannonce, og et antal ansøgninger er kommet ind, skal HR-konsulenten gennemgå dem. Udover at læse jobansøgninger beskæftiger HR-konsulenter sig dagligt med opgaver som medarbejderudvikling, medarbejderadministration, personalejura og afskedigelser. Derfor efterlyser HR-konsulenterne let-overskuelige ansøgninger, som tydeligt beskriver, om ansøgeren har de krævede kvalifikationer. Ofte har HR-konsulenterne ikke indgående kendskab til den faglige viden, som det pågældende job kræver. For at hjælpe konsulenten med at afdække om du har de rette kvalifikationer, bør du derfor bruge almene termer i din ansøgning samt ord, som virksomheden selv benytter til at beskrive kvalifikationerne i jobannoncen. På den måde øger du genkendelsesgraden for HR-konsulenterne, og du får nemmere ved at slippe gennem nåleøjet.

HR-konsulenterne går primært efter, om de krævede kvalifikationer er overholdt. Det er ikke HR-konsulenterne, der sætter pris på kreative ansøgninger og finder på, hvordan virksomheden måske kan klare sig med en person, der har nogle lidt andre kvalifikationer end dem, der er beskrevet i jobannoncen. Det er afdelingschefen, der gør det, men for at komme videre til afdelingschefen skal du først igennem den første grovsortering, hvor op til 90 % af CV'erne bliver sorteret fra.

Afdelingschefens sortering

Efter den første grovsortering bliver ansøgningerne givet videre til afdelingschefen, som er den person, der skal ansætte dig. Han/hun lægger vægt på andre ting end HR-konsulenten, og det er overfor afdelingschefen, du kan gøre dig bemærket ved at lave en lidt anderledes ansøgning.

Du kan godt ringe til afdelingschefen, inden du sender din ansøgning. Husk dog, at det kun er en fordel at ringe, hvis du har et relevant spørgsmål, som ikke er besvaret i jobannoncen eller på virksomhedens hjemmeside. Ringer du blot for at få en sludder, kan det hurtigt sætte dig i dårligt lys. Afdelingschefen har også travlt med andre opgaver og har ikke tid til at snakke med alle potentielle ansøgere.

De sorteringskriterier, som afdelingschefen har, er som regel meget mere individuelle end HR-konsulentens og kan være baseret på vedkommendes tidligere erfaringer. Hvis afdelingschefen eksempelvis har dårlige erfaringer med medarbejdere, der forlod jobbet efter kort tid, så vil han/hun måske frasortere ansøgere med mange jobskift. For andre afdelingschefer er mange jobskift ikke nødvendigvis noget problem. Det er altså svært at forudsige, hvilke kriterier du bliver bedømt på.

Det første interview

Det første interview bliver typisk gennemført af afdelingschefen og HR-konsulenten og muligvis et par personer mere. Hvis du bor langt fra virksomheden, kan der være tale om et telefoninterview, ellers foretrækker virksomhederne normalt at se ansøgerne.

Formålet med det første interview er at vurdere dine personlige egenskaber. Er du en person, der er rar at arbejde sammen med, og som vil passe ind i afdelingen? Kan du bestride jobbet rent fagligt? Lige så vigtigt er det for virksomheden at finde ud af, om du brænder for jobbet. Hvis du ikke brænder for jobbet til samtalen, kan virksomheden frygte, at du vil søge væk, så snart der er et bedre job.

I praksis handler det første interview meget om kemi mellem ansøgeren og afdelingschefen. Derfor er det også vigtigt, at du ikke ser det som et nederlag, hvis du får afslag efter samtalen. Afslaget skyldes formentlig ikke, at der var noget galt med dig, men at der enten var én, som havde bedre kvalifikationer, eller én hvor kemien passede bedre.

I stedet for at tænke den fejlslagne jobsamtale som noget negativt, skal du tænke, at det er positivt, du blev kaldt til samtale. Det betyder nemlig, at alle de formelle kvalifikationer var i orden, og så skal du bare blive ved med at søge, indtil du finder en chef, hvor kemien passer. Jeg plejer at sige, at hvis man kommer til samtaler, så får man også før eller siden et job. Hvis du har været til samtale, er det desuden en god idé at ringe og få en uddybende forklaring på, hvorfor du ikke fik jobbet. Måske gjorde du noget galt, som du kan rette næste gang.

Det andet interview

Hvis virksomheden er virkelig interesseret, bliver du kaldt til anden samtale. Det foregår som regel med nogle andre personer end den første samtale. Afhængigt af virksomhed og stilling kan du eksempelvis møde virksomhedens direktør eller medarbejdere fra din eventuelt kommende afdeling. Formålet med mødet er for virksomheden at få flere øjne på sagen og accept fra flere personer på, at det er den rigtige ansøger.

Det er sjældent den bedste kandidat, der får jobbet

Alt i alt skal du igennem fire nåleøjer, der har til formål at frasortere på fire forskellige kriterier:

  • Den første grovsortering: Har du de formelle kvalifikationer?
  • Afdelingschefens sortering: Kan du bestride jobbet fagligt?
  • Det første interview: Passer kemien, og brænder du for jobbet?
  • Det andet interview: Er du en god kollega?

Formålet med frasorteringskriterierne er ikke at finde den bedste kandidat. Formålet er først og fremmest ikke at begå fejl. De fleste virksomheder kan godt leve med at ansætte den næstbedste eller tredjebedste medarbejder. Det er derimod meget dyrt, hvis virksomheden ansætter en medarbejder, der enten ikke kan bestride jobbet, er umulig at samarbejde med, eller selv siger op efter kort tid.

Det er med andre ord ofte den person, som er det sikre valg, der får jobbet. Det er personen, der opfylder de formelle krav, har arbejdet i et lignende job, virker behagelig at samarbejde med og formår at overbevise afdelingschefen om, at man brænder for jobbet. Virksomhederne er sjældent parate til at tage chancer. Det er for dyrt. Hvis du har en utraditionel baggrund, forsøger at skifte branche eller noget tredje, vil du som regel blive sorteret fra undervejs i processen, selvom du måske i virkeligheden ville være den bedste til jobbet.

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen