Mange nyuddannede fokuserer så meget på at få jobbet, at de ikke anser lønnen for et væsentligt parameter. I en ny undersøgelse fra Djøf svarer 49,1 procent af de adspurgte Djøf’ere, at de ikke kom ind på løn, fordi de ikke forventede, der var mulighed for at forhandle. 52,5 procent svarer, at de ikke kom med ønsker til deres løn, fordi arbejdsgiveren ikke indbød til forhandling. Det kan have nogle alvorlige konsekvenser, hvis man spørger René Oli Rasmussen, der er chefkonsulent i forhandlingsafdelingen i Djøf.
”Rigtig mange unge er vokset op under finanskrisen og tror ikke, at de kan tillade sig at forhandle løn. De vil bare have jobbet, og så kan de fokusere på lønnen senere. Men det betyder, at de kan få et lønefterslæb, der er svært at indhente, og det kan få konsekvenser for dem i en lang periode,” siger René Oli Rasmussen og tilføjer, at det også kan medføre en følelse af utilfredshed med arbejdet, fordi de unge ikke får den anerkendelse, der følger med den løn, de burde få.
Grænseoverskridende at tale om løn
René Oli Rasmussen kan sagtens sætte sig ind i, at det som nyuddannet kan være grænseoverskridende at tale om løn.
”Men det er man nødt til at komme over. Mange oplever desuden, at når de først har fået bragt det på banen, så får de ikke bidt hovedet af. Det er ikke så ubehageligt, som mange tror,” siger han og tilføjer, at man ikke nødvendigvis selv skal bringe lønnen på banen, men at man skal være klar på at komme med et udspil, når arbejdsgiveren kommer ind på lønnen.
”Som regel nævner arbejdsgiverne selv lønnen på et tidspunkt, og når de gør det, skal du vide, hvor du ligger lønmæssigt. Kender du ikke dit lønniveau, har du svært ved at forhandle og risikerer at sende et signal om, at du ikke er forberedt. Langt de fleste faglige organisationer har lønstatistikker og lønberegninger, der er tilgængelige, og de kommer ud med nogle ret præcise tal for, hvor du ligger lønmæssigt,” siger René Oli Rasmussen.
Husk også andre vilkår end løn
Selv om finanskrisen sidder i mange nyuddannede, så oplever René Oli Rasmussen alligevel, at krisen stille og roligt forsvinder mere og mere fra de unges bevidsthed. Han råder desuden til, at man som nyuddannet på vej ud i sit første job, ikke kun ser på lønnen, men også på andre vilkår, der kan forhandles.
”Det behøver ikke kun at handle om kroner og øre, men også om øvrige vilkår som for eksempel pension og ferie. En stor del af vores medlemmer får for eksempel ofte forhandlet sig til ekstra ferie,” siger han.
I en tidligere artikel her på jobindex.dk "Lønefterslæb vil forfølge dig hele livet" har Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf regnet på, hvad det betyder, hvis du ikke løbende får forhandlet dig til en bedre løn.
”Hvis du kender betydningen af, at du ikke får taget dig sammen til at bede din chef om en lønforhandling, så kan det måske være det, der får sparket dig i retningen af chefen: Går du glip af en lønstigning på 1.000 kroner om måneden over 30 år, så vinker du samlet set farvel til 360.000 kroner,” som det fremgår af artiklen.
