Novo Nordisk en af verdens bedste forskningsarbejdspladser


Novo Nordisk en af verdens bedste forskningsarbejdspladser

Novo Nordisk er blevet kåret som den fjerdebedste arbejdsplads for forskere - det fremgår af listen "Science 2012 Top Employer", hvor 4.273 medarbejdere i den globale lægemiddel- og biotekindustri er blevet bedt om at stemme.

Af Ulla Oppermann Blankholm, Blankholm Kommunikation

Novo Nordisk er sprunget fra en niende plads sidste år til fjerdepladsen i år, og virksomheden nærmer sig dermed den øverste top på listen over verdens bedste virksomheder at være forsker i. Det fremgår af listen "Science 2012 Top Employer", hvor 4.273 medarbejdere i den globale lægemiddel- og biotekindustri er blevet bedt om at stemme.

"Vi er stolte over at være rykket op blandt de bedste fem på denne anerkendte rangliste over verdens bedste forskningsarbejdspladser. Vores fremragende forskere overalt i verden er grundlaget for vores stærke innovationsevne. Det er dejligt at se, at de føler sig respekteret og stolte over at arbejde i en virksomhed, der arbejder på en bæredygtig måde. Mund til mund-kommunikation er noget af det mest effektive i kampen om at tiltrække de bedste forskere," siger koncernforskningsdirektør i Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen i en pressemeddelelse.

Begrundelserne for den gode placering er blandt andet, at Novo Nordisk har social ansvarlighed og respekt for medarbejdere, som også har en særlig loyalitet mellem sig. Jobindex har forsøgt at få en kommentar fra Mads Krogsgaard Thomsen for at få konkretiseret, hvordan man i Novo Nordisk arbejder med at skabe og bevare en god arbejdsplads, men det har desværre ikke været muligt.

Tilbage i 2005 blev Novo Nordisk udnævnt til Europas bedste og verdens fjerde-mest attraktive arbejdsplads blandt forskere. Dengang sagde Mads Krogsgaard Thomsen til Berlingske Business:

"Det betyder utroligt meget. Det mest afgørende inden for forskning i vores industri er, at man får fat i de allerbedste forskerhoveder og kan holde på dem. Det kan man kun, hvis man har et attraktivt image, som man for eksempel får gennem disse analyser."

Etik og moral vægter højt

Dengang viste undersøgelsen, at størrelsen af selskabet, som man arbejder for, eller placeringen i verden ikke betyder så meget for forskere. Tilfredsstillende arbejde får derimod flest point som den allervigtigste del af arbejdet, og professor i organisation og virksomhedsteori, John P. Ulhøi, mener ifølge Berlingske Business, at nøgleord som selskabers etik betyder meget for forskerne, og at det er forklaringen på Novo Nordisks store imagesucces. Han sagde dengang til Berlingske Business:

"Det unikke ved Novo Nordisk er, at selskabet har påtaget sig et socialt og miljømæssigt ansvar. Det er en virksomhed, som ikke er totalt kynisk, som vil gøre alt for at tækkes bundlinjen. Forskere er en arbejdskraft, som ikke står nede i arbejdsløshedskøen. De har masser af muligheder og alternativer hele tiden, så det handler virkelig om at kunne give dem noget ekstra for at tiltrække dem. Her har Novo Nordisk noget helt specielt at byde på med deres etik og moral," siger John P. Ulhøi fra Handelshøjskolen i Aarhus.

Novo Nordisks forskningsorganisation omfatter over 4.000 medarbejdere på verdensplan. Novo Nordisk er en af verdens førende virksomheder inden for diabetesbehandling, og man har branchens bredeste sortiment af diabetesprodukter - herunder de mest avancerede systemer til dosering af insulin.

I alt er der ifølge Novo Nordisk mere end 32.000 medarbejdere - heraf arbejder cirka 45 procent i Danmark. Novo Nordisk historie går over 80 år tilbage og tager sin begyndelse i 1922, da ægteparret August og Marie Krogh rejste til Amerika. August Krogh var professor ved Københavns Universitet og havde modtaget nobelprisen i fysiologi, hustruen Marie Krogh var læge og forsker i stofskiftesygdomme - og havde selv type 2-diabetes. Under opholdet i Amerika stiftede August og Marie Krogh bekendtskab med to canadiske forskere, som behandlede diabetespatienter med insulinekstrakt fra oksebugspytkirtler. Metoden vakte forståeligt nok August og Marie Kroghs interesse, og det lykkedes dem at få licens til selv at producere insulin i Danmark.

Publiceret 2013-03-01
Annonce: