Karriere

Midt­livskri­se: Når karrieren bliver li­ge­gyl­dig

En dag stopper du op og kigger tilbage på dit arbejdsliv. Og måske indser du, at det ikke længere giver mening.

Du har knoklet for at skabe en karriere, du kan være stolt af. Fra din første indtræden på arbejdsmarkedet og indtil nu er du gået målrettet efter avancement, udvikling og fremskridt. Men pludselig en dag klinger det hele hult. Opgaverne føles nu trivielle, banale og uinspirerende, og du har svært ved at se meningen med det hele.

Er du samtidig et sted mellem 30 og 60 år gammel, er der en god chance for, at du er ramt af en midtlivskrise. Ifølge den amerikanske terapiportal GoodTherapy.org er der to hovedtegn på en midtlivskrise: Utilfredshed med dit parforhold og/eller utilfredshed med din karriere. Kort sagt er der en risiko for, at du en dag vågner op og ser din partner eller dit job i et nyt og uflatterende lys.

Emnet er flittigt beskrevet i litteraturen og populærkulturen, hvor især mænd – i deres higen efter tidligere tiders vitalitet – springer ud som rocksanger, køber en motorcykel eller finder en 20 år yngre kæreste. De karikerede portrætteringer ændrer dog ikke ved, at mange oplever en alvorlig livskrise, hvor indhold pludselig er forduftet fra det, de indtil da troede var et meningsfuldt liv.

Og i forhold til arbejdslivet er der da også konkrete ting, der ændrer sig midt i livet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at gennemsnitslønnen for danskere gradvist stiger indtil den topper i aldersgruppen af 45-49-årige. Herefter falder det gennemsnitlige lønniveau, og det illustrerer tydeligt, at arbejdslivet ikke blot består af en konstant opadgående kurve.

Tåget forude

Lars er sidst i 30’erne. Han er derfor ifølge lønstatistikken stadig på vej frem i karrieren. Alligevel er han ikke rigtig glad – på trods af et godt job, en høj løn og stor indflydelse i den virksomhed, han arbejder.

Selvom han erkender, at der på papiret ikke er noget at være utilfreds med, så oplever han en følelse af stagnation og en voksende desillusion ved arbejdslivet.

”Jeg er kommet dertil i mit job, hvor jeg forestillede mig, at jeg skulle nå til. Da jeg i sin tid blev færdig med min uddannelse og stod for bunden af trappen til arbejdsmarkedet, var det min nuværende situation, jeg drømte mig frem til. Jeg havde egentlig ikke forestillet mig, hvad der skal komme efter det,” fortæller han.

Lars understreger, at de nye følelser ikke handler om, at han har fortrudt de valg, han har foretaget i forhold til sin karriere. Han ser bare ikke samme indhold i ræset mere og er meget i tvivl om, hvad der skal ske nu.

”Jeg har svært ved at se ud i fremtiden. Hvor er jeg om to år – eller om 20 år – og hvorfor? Det er blevet tåget i horisonten. Da jeg begyndte med at arbejde, var jeg jo på vej hen imod noget. Men når man er ankommet, er det svært at redefinere sig selv og finde nye mål,” siger han.

Lars ved endnu ikke, hvordan han skal håndtere krisen. Men han føler sig overbevist om, at han skal tænke nyt og anderledes for igen at finde gnisten.

”Jeg vil ikke bare sætte nye mål og jage en ny gulerod. Så bliver man jo bare i trædemøllen. At finde et nyt karrieremål virker som mere af det samme, og måske man skal kigge mere i bredden og ikke bare blive ved med at orientere sig fremad imod horisonten,” siger han.

Vejen videre

Eksperter i denne type krise har mange forslag til, hvordan du kommer videre. Blandt andet har psykologen Vivian Diller opstillet en række mulige handlemåder i en artikel i Psychology Today.

Hun beskriver vigtigheden af at kigge tilbage og bearbejde fortiden og de valg, der har ført dig hertil. Men hun understreger også, hvor givende det kan være at søge hjælp og råd hos andre samt at reflektere grundigt over de muligheder og valg, du skal træffe for resten af dit liv.

”Ved at visualisere de mulige veje, du kan vælge, står det klart, hvor vigtigt det er at være både tålmodig og modig, når beslutningerne skal træffes … Selvom vi måske har lyst til at handle for at ændre vores livskurs, så skal de nye ideer være realistiske,” skriver hun i Psychology Today.

I en dansk kontekst har nogle personer fundet karriereinspiration og fornyet energi i at følge udviklingsforløb som for eksempel Jobindex’ ANNAWAY-kursus. Her arbejder du med dig selv, og hvad der driver dig, så du via øvelser og sparring finder frem til din passion og det arbejdsliv, du gerne vil have.

Du kan også hente trøst i, at midtlivskriser som regel får en ende. Ifølge Vivian Diller viser forskning nemlig, at selvom vi er desillusionerede, frustrerede og angste i en periode, så vender det igen. Omkring 50- eller 60-årsalderen har vi accepteret vores situation, og her bliver vi gradvist lykkeligere og mere tilfredse igen.