De seneste tre år er masteruddannelsen i geoinformatik ikke startet på Aalborg Universitet, fordi der har været for få tilmeldte. På universitetets kandidatuddannelse, der hedder Geoinformation Technology and Management, er der kun syv studerende.
En ny undersøgelse fra brancheorganisationen Geoforum viser, at der er et stort behov for efteruddannelse i det offentlige – 62 procent af de adspurgte ansatte i stat og kommuner vil dække kompetencebehov inden for geodata med efteruddannelse. Lars Bodum, der er lektor på Aalborg Universitet nikker genkendende til, at der mangler viden på området.
”Man kan kun have en infrastruktur, hvis der er nogen til at passe på den og udvikle den. Den viden er en afgørende del af samfundsøkonomien, hvis den del ikke er på plads, så mangler vi en vigtig brik i puslespillet,” siger Lars Bodum.
I Geoforum mener man også, at samfundet taber på den manglende viden. Inge Flensted, der er vicepræsident i Geoforum mener, der er sket så meget inden for de seneste år på området, at man er nødt til at have ny viden – både i form af efteruddannelse og nye kandidater. Men det halter begge steder.
”Det betyder, at vi ikke får udnyttet den data, der allerede ligger klar. Hvis en kommune for eksempel skal planlægge, hvor der skal ligge en skole, kan de ved hjælp af ny viden om geodata se, hvor der er flest familier med børn, der er ved at være skoleklar,” siger hun.
I Geoforum mener man, at det måske nok vil være dyrt i starten at satse mere på geodata, men at det vil kunne betale sig i længden. Holdningen er, at digitale kort også tog tid at lave i starten – hvor nogle kritiserede det – og holdt fast i, at papir-kortene ville bestå.
Interessen daler
Inge Flensted fra Geoforum er ikke overrasket over, at der mangler efteruddannelse i kommunerne, fordi det længe har været sådan.
”Derfor har vi det også som indsatsområde i Geoforum for at gøre opmærksom på den manglende viden,” siger hun. Lars Bodum fra Aalborg Universitet ville være glad, hvis han sad med den nøgle, der kunne låse døren op til store mængder interesserede studerende. Ud over masteruddannelsen i geoinformatik uddanner Aalborg Universitet også landinspektører, som beskæftiger sig med nogle af de samme emner.
”Hvis der var nogen, der kunne fortælle mig, hvad der skulle til for at få de unge ind, ville jeg blive meget glad. Det er noget, der optager vores sind meget. Tidligere var der lidt mere interesse for det, end der har været de senere år,” siger han.
Manglende markedsføring
”Vi har ikke været så gode til at markedsføre uddannelserne på det seneste, og det kan godt have noget med det at gøre. En landinspektørs image er ikke noget, der trækker de unge til, men det må der kunne laves om på.”
Han nævner en artikel i tidsskriftet Nature, som for fem år siden beskrev, hvilke fag der ville blive markante kræfter i det fremtidige jobmarked. Bioteknologi, nanoteknologi og geoteknologi blev nævnt. Han venter dog stadig på det afgørende rykind.
”Der er kort overalt i dag – på vores mobiltelefoner og på internettet, men hvordan knytter vi kortene sammen med brugbar viden? Det spørgsmål risikerer vi at lade stå ubesvaret, hvis der ikke kommer flere med viden på området,” siger Lars Bodum.
Masteruddannelsen i geoinformatik henvender sig primært til geografer, arkitekter, biologer, ingeniører, landinspektører og andre med lignende grunduddannelser. Masteren er en toårig deltidsuddannelse, hvor undervisningen foregår som fjernundervisning med weekendseminarer. Første studieår indeholder blandt andet et projektarbejde med temaet: Geografisk Information og Geografiske Informationssystemer. Som sagt har uddannelsen ikke kørt de seneste tre år på grund af for få tilmeldte.
