Øvrigt

Læsestart i vug­ge­stu­en

En ekspert mener, det er alt for sent, at børn først begynder at læse og skrive i skolen. Læsning og leg med ord skal ind – allerede i vuggestuen.

Regeringens 360 graders eftersyn af den danske folkeskole har stort fokus på læsning, og statsministeren havde som et af sine nytårsløfter i år, at alle børn skal kunne læse, når de afslutter 2. klasse. Men det er for uambitiøst og alt for sent, mener en ekspert og henviser til, at man i Sverige er meget længere fremme med at introducere læsning og skrivning allerede i vuggestuerne.

Personalet på Öjaby daghem ved Växjö har gennem 10 år – temmelig ubemærket – arbejdet med at integrere læsning og skrivning i deres daglige aktiviteter fra to-årsalderen, og nu vækker arbejdet stor interesse – også herhjemme.

”Hvis skriften bruges bevidst til at fremme det enkelte barns følelse af at tilhøre et fællesskab og samtidig være et unikt individ med sin egen betydning, kan den bidrage betydeligt til barnets sociale, emotionelle og kognitive udvikling: Når fars og mors og storebrors og lillesøsters navne er hængt op ved ens knageplads sammen med deres fotos, bliver grænsen mellem hjem og institution brudt ned. Og det giver tryghed at se og høre deres navne under læselegen med ordlapper ved samlingen. Et spil med kammeraternes og personalets navne og fotos er populært hos de mindste (halvandet til tre år): Vi er alle lige vigtige for fællesskabet.”

Sådan lyder det på Kjeld Kjertmanns hjemmeside, hvor han skriver om de svenske børns tidlige introduktion til læsning og skrivning med legen som omdrejningspunkt. Kjeld Kjertmann er læseekspert og tidligere lektor i dansk sprog og læsning ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Mange fordomme en forhindring
Han mener, at der hurtigt kommer mange fordomme frem, når han kommer med sin anbefaling om, at børn skal lære at læse og skrive – helst inden de er fire år.

”Man tænker det altid meget skoleagtigt, men jeg snakker om, at man kommer ind i skriftsproget, når der er en naturlig anledning til det. Hovedproblemet er, at voksne omkring barnet holder det væk fra skriftsproget,” siger Kjeld Kjertmann til Jobindex.dk.

Han mener, det er en vane fra gamle dage, hvor skriftsproget tilhørte kirken, kongen og adelen – men at det ikke bør være sådan i dag, hvor alle voksne omkring barnet kan skrive og læse.

”Derfor kommer børnene alt for sent i gang, i forhold til hvad deres hjerner kan yde. Hvis du flytter en familie til Kina, så ved jeg godt, hvem der har lært kinesisk på tre måneder. Det er det lille barn på to år. Vores hjerner er modtagelige som svampe, indtil vi er tre år,” siger læseeksperten og tilføjer, at 17-18 procent af danskerne i dag har læsevanskeligheder – vanskeligheder, de formentlig ikke ville have haft, hvis de var kommet tidligt i gang.

”Vi bliver nødt til at indse, at skriften stort set skal ind med modermælken. Ikke som undervisning – men i dagligdagen, når vi naturligt bruger ordene.”

De voksne skal hjælpe
Rent praktisk mener han, at børn skal kigge med i en bog, når de får læst en historie op. Nogle gange kan den voksne pege på et trykt ord, der ser spændende ud, og læse det højt. Ikke dermed sagt, at barnet kan læse det efter tre gange, men det vænner barnet til at genkende ord.

”Børn er også kvikke til at vide, at det er deres bogstav, hvis deres navn starter med B for eksempel. Men det forudsætter, at der er nogle voksne, der gør børnene opmærksomme på det.”

Han forstår ikke argumentet mod den tidlige indlæring med, at man hellere skal vente, fordi det er for svært.

”Hvis vi venter, så er det fordi, vi ikke forstår, at barnet skal igennem nogle stadier. Der er ingen børn, der kan gå, før de har kravlet. Tilsvarende skal de langsomt have nogle erfaringer med skriften.”

Ifølge en artikel på Nordjyske.dk er flere institutioner i Danmark begyndt at arbejde med skriftsprog. En af dem er børneinstitutionen Firkløveret i Vanløse. I vuggestuen står der ord på mange forskellige ting.

”Børnene elsker det. De bliver så begejstrede og glade, når de genkender ordene. Jeg kan mærke på børnene, at et kort med ord er mere håndterbart og nærværende end ord, som flyver ud af munden og hurtigt forsvinder igen. Når der står mor på et kort, kan børnene tage det og kramme og kysse det. Det giver en tryghed for mange af børnene,” udtalte pædagog Sarah Høgedal Nørgaard i starten af august til Nordjyske.dk.

Du kan læse mere om Kjeld Kjertmanns tanker om en tidlig læsestart på www.kjertmann.dk – og du kan desuden kontakte Öjaby Daghem på telefon (0046) 470 69610, hvis du vil besøge institutionen.

Læs også