Lærerne ved katederet kan virke som lysår bagud i forhold til, hvad elevernes it-færdigheder byder på. Professor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, København, Birgitte Holm Sørensen, mener dog, at der generelt set er stor forskel på lærernes kompetencer.
”Nogle lærere har kompetencer på et meget højt niveau, mens andre ligger i den anden ende. De fleste har it-kompetencer – man kan nok ikke finde nogen lærere, der ikke kan betjene en computer,” siger Birgitte Holm Sørensen, der ofte mener, det er vanskeligt at sammenligne elevernes og lærernes niveau inden for it.
”Ofte kan børnene noget og lærerne noget andet. I dag hjælpes mange lærere og elever ad, og det virker som om, at lærerne virkelig har forstået at bruge elevernes kompetencer. Jeg tror, at mange lærere er klar over, at de må bruge de ressourcer, der er,” siger Birgitte Holm Sørensen, der mener, at den største udfordring for lærerne ikke skal findes i den generelle betjening af computere.
”Udfordringen for mange lærere ligger i at kunne bruge deres it-kompetencer i forhold til at kunne designe lære-processer – de mangler nogle didaktiske it-kompetencer i forhold til, hvordan de for eksempel underviser i matematik eller dansk med it,” siger Birgitte Holm Sørensen.
Hun mener, at læringen om, hvordan man får it integreret i fagene, halter på seminarierne, og at det er en af grundene til, at man ikke er så langt på det felt i folkeskolen.
Lærerkompetencer vigtigere end teknologi
I slutningen af 2011 var undervisningsminister Christine Antorini fremme og sige, at hun ønsker fokus på it-lærerkompetencer frem for teknologi.
”It og digitale lærermidler skal bruges, så skolen kan ”ramme” mange flere elever positivt – både i bredden og i dybden – og både fagligt og socialt,” sagde Christine Antorini ved åbningen af Uddannelsesforum 2011 i Bella Center.
Folkeskolen.dk skrev efterfølgende:
”Men teknologien klarer intet i sig selv. Det handler om at styrke lærernes kompetencer, så de bliver i stand til at bruge digitale lærermidler på de rigtige måder, understregede ministeren og nævnte, at regeringen har valgt at videreføre VK-regeringens projekt med at bevilge 500 millioner kroner over tre år til digitalisering af folkeskolen. Antorini nævnte dog intet om, hvordan og til hvad pengene skal bruges. Til Folkeskolen.dk vil hun blot sige, at ”det har høj prioritet, og at der bliver nedsat et udvalg, som hurtigt skal se på området, så det kan blive meldt ud, hvilke projekter der realiseres”. Det er didaktikken, pædagogikken og udviklingen, der skal have prioritet. Teknologien skal bruges til at fremme nye måder at lære på,” understreger hun til Folkeskolen.dk.
Det er helt i tråd med den retning, som Birgitte Holm Sørensen mener, man bør gå. ”Det er fornuftigt nok, at man undersøger det grundigt, før man ligger sig fast på, hvad der er væsentligt at få brugt midlerne til. Jeg synes, at det vigtigste er at få opkvalificeret lærerne i forhold til it-baseret faglig praktik – og ikke mindst at få det implementeret. Det er ikke nok, at der bliver sat nogle udviklingsprojekter i gang. Det mest væsentlige er, at det bliver implementeret i skolens hverdag,” siger Birgitte Holm Sørensen.
I forsommeren sidste år viste en PISA undersøgelse ifølge Computerworld, at danske folkeskoleelevers it-kompetencer er gennemsnitlige – og det på trods af, at Danmark har betydeligt flere computere pr. barn i folkeskolen end mange af de andre PISA-lande. Den konstatering fik den daværende regering til at afsætte de 500 millioner kroner til området – et beløb som den nuværende regering altså fastholder skal bruges på it.
Til Computerworld sagde Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, sidste år: ”Vi (regeringen, red.) er blevet enige med os selv om, at det må være lærernes inddragelse og brug af computerne i undervisningen, der er problemet,” og han mener ikke, at det ville være fornuftigt, at de 500 millioner kroner, som dengang blev afsat, blandt andet skulle bruges på at hjælpe trængte kommuner med at indkøbe flere og bedre computere til skolerne.
”Lærerne skal bruge de kompetencer, de har. Fra politisk hold kan vi ikke gøre så meget mere,” sagde han dengang.
