Ansøgning, Jobsøgning
Lad dig ikke skræmme af virk­som­he­dens krav

Overraskende mange virksomheder får for få ansøgere til deres opslåede stillinger, lyder det fra flere fagforeninger. En af grundene er, at jobsøgende lader sig afskrække af jobopslagenes mange krav.

Du har erfaring med rådgivning af kunder på højeste niveau og formår at udvikle og eksekvere små og store digitale projekter både strategisk og kreativt. Du er up-to-date med online-udviklingen, herunder mobil marketing, eCommerce, CMS og sociale medier. Og, nå ja, så forestiller vi os i øvrigt, at du har minimum fem års relevant erhvervserfaring.

Er det dig? Sandsynligvis ikke helt. Men lad være med at lægge drømmen om ønskejobbet på hylden, selvom du ikke lever hundrede procent op til de krav, som virksomhederne skriver i jobopslaget.

I en tid med massiv ledighed er der paradoksalt nok mange virksomheder, der ikke får ansøgninger nok til ledige stillinger. Ifølge Djøf-konsulent Michael Gravenhorst Grimms Blog på djoef.dk er der mange virksomheder, der får færre end 20 ansøgere til deres opslåede stillinger. Chefkonsulent i IAK’s konsulenthus Komplement, Lene Billingsø Dons, kan også nikke genkendende til det lidt paradoksale problem:

”Vi taler med en del virksomheder, der ikke kan forstå, at de ikke får nok ansøgninger. De tænker hvor er alle de ledige?,” siger Lene Billingsø Dons og forklarer, at mange ansøgere tager virksomhedernes krav alt for bogstaveligt:

”Kravene i stillingsopslaget skal opfattes som en ønskeseddel frem for ultimative krav. Selvom du ikke kan opfylde alle virksomhedens ønsker, kan det jo være, at de andre ansøgere i feltet har endnu mindre at byde på, eller at de kompetencer, du mangler, ikke er altafgørende.”

Kom ud af den passive boks

Lene Billingsø Dons opfordrer de jobsøgende til at komme ud af den passive boks, hvor man tænker det kan jeg ikke og så kan det også være lige meget. I stedet skal man lave en god research, og her er telefonopkaldet et uundværligt redskab.

”Det er rigtigt vigtigt, at man som ansøger ringer og finder ud af, hvad jobbet egentlig går ud på. Spørg til de tre vigtigste opgaver eller udfordringer, som den kommende medarbejder skal bidrage til at løse. På den måde finder du måske ud af, at den kompetence, du mangler, ikke er altafgørende for at kunne bestride jobbet,” siger Lene Billingsø Dons og tilføjer, at en samtale også kan løfte sløret for vigtigt indhold i jobbet, som slet ikke er kommet med i opslaget.

Udover research kan et telefonopkald medføre, at man gør et godt indtryk på sin potentielt kommende arbejdsgiver; men uden den nødvendige forberedelse kan man få et dårligere udgangspunkt end man havde, før man ringede.

Forbered dig på det, du ikke kan

En god forberedelse handler ifølge Lene Billingsø Dons om at have styr på det, man kan, men også forberede sig på spørgsmål om det, man ikke kan. Hvis personen i den anden ende for eksempel vil vide mere om det it-kendskab, man ikke har, så skal man sørge for at have et kort svar parat i stedet for at komme med lange udredninger:

”Hvis de bliver ved med at tvære i det, du ikke kan, så skal du kort og præcist kunne fortælle, hvordan du forestiller dig, at du kan tilegne dig de manglende kompetencer eller bestride jobbet uden. Hvis du vitterligt ikke har erfaring, kan du eventuelt slå på, at du med en lang videregående uddannelse i bagagen er vant til at tilegne dig viden,” siger Lene Billingsø Dons og tilføjer, at selvom du ikke gør verdens bedste indtryk, så mister du ikke noget:

”Når du ringer til en arbejdsgiver, har du ikke noget job. Så worst case scenario er, at du ikke får noget ud af at ringe.”

Når det kommer til at skaffe flere ansøgere til virksomhederne, mener Lene Billingsø Dons ikke kun, at ansvaret ligger hos de jobsøgende. Virksomhederne kan sagtens blive bedre til at beskrive jobopgaverne og sørge for, at der er sammenhæng mellem jobtitel og jobindhold; og så skal de være mere åbne overfor, at ansøgere kan have en anden uddannelsesbaggrund end den, virksomhederne umiddelbart forestiller sig.