Kræv den løn, du fortjener



Sørg for – allerede ved jobstart – at få en god løn. Sikrer du dig ikke det, kan det få enorm betydning for dit lønniveau resten af dit arbejdsliv.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


99 procent af FOA’s medlemmer kan sige ja til, at de yder en vigtig indsats over for mennesker, de møder på deres arbejde. Samtidig mener 54 procent, at deres faggrupper ikke får den økonomiske anerkendelse, de fortjener. Ifølge FOA ligger alle fagforeningens store faggrupper under den gennemsnitlige lønudvikling i kommuner og regioner. ”Det hænger blandt andet sammen med en uretfærdig lønstruktur, hvor de, der i forvejen er højtlønnede, får mest,” lyder det på FOA’s hjemmeside, hvor man også kan læse, at man med baggrund i det har startet en ny kampagne: Det, du er værd.

”Den er gal med lønudviklingen. Det er de højtlønnede, der scorer, og det er de lavtlønnede, der taber. Det er hverken rimeligt eller retfærdigt, og det skal der simpelthen gøres noget ved,” siger Dennis Kristensen, der er forbundsformand i FOA – på foreningens hjemmeside.

Jeg får dem til at grine og danse

Et af de mange medlemmer, der helt tydeligt kan svare ja til, at de gør en forskel over for mennesker i deres daglige arbejde, er Bente Ipsen, der er hjemmehjælper:

”Jeg er den, der trøster, selv om jeg ofte ikke har tid. Jeg er den, der står for skud, når pårørende er utilfredse og ikke forstår systemet. Jeg giver kys og knus til mine demente beboere. Jeg får dem til at grine og danse på en god dag,” siger hun på FOA’s hjemmeside.

Tager man et kig på, hvad de oftest højtuddannede medlemmer i en anden fagforening, nemlig Djøf – bliver rådet til, så er det, at de løbende sørger for at få taget deres lønforhandlinger. Gør de ikke det, risikerer de et lønefterslæb, der vil forfølge dem hele livet, som det fremgår af artiklen her: Lønefterslæb vil forfølge dig hele livet.

Sørg for at følge med lønudviklingen

Årsagen til, at mange ikke får snakket løn er, at det ofte er tabuiseret, hvilket er en skam, hvis man spørger lønforhandlingschef i Djøf, Helene Rafn:

”Problemet er, at du sætter dig selv i en udfordrende situation, hvis du ikke løbende følger med lønudviklingen. Den ligger på flere procent årligt, og hvis du ikke får det, så står du ikke bare stille, så falder du lønmæssigt bagud,” siger hun i artiklen og tilføjer, at det vil komme til at betyde noget for dig, fordi du så vil kunne købe mindre mængder rugbrød, mælk osv. for den løn, du får.

Et simpelt regnestykke viser, at hvis du går glip af en lønstigning på 1.000 kroner om måneden over 30 år, så vinker du samlet set farvel til 360.000 kroner.

Lønforhandlingschefen mener, at du skal være opmærksom på, at det er dig, der skal bede om en lønforhandling, hvis det ikke foregår struktureret og for eksempel er en del af en MUS-samtale.

Ifølge en artikel på HK: Sådan får du en højere løn, skal du vænne dig til at skrive ned, når du får en ny opgave eller kompetence ved for eksempel efteruddannelse. Ved en lønsamtale kan du dermed dokumentere, at du har fået flere opgaver og tale om, hvad det bør udløse af yderligere løn.

Læs også: Nyuddannede undgår at tale om løn

Publiceret 2017-01-01




Læs også

1 til 22 af 22 resultater.
1 til 22 af 22 resultater.
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.