JobsøgningKarriereØvrigt

Kø­ben­hav­ne­re gider ikke arbejde i Aarhus

Danmarks næststørste by er kun sjældent en attraktiv karrieredestination, når hovedstadens indbyggere søger job.

På trods af at Danmark er et lille land, har danskerne klare meninger om, hvor de vil bo, studere og arbejde. Blandt andet viser flere undersøgelser, at kun ganske få københavnere er villige til at rykke til Jylland på grund af et job.

Men det er ikke blot de små jyske byer, der har et imageproblem hos københavnerne. Også landets næststørste by Aarhus er i lav kurs, når indbyggerne i hovedstaden tænker i karrierebaner. Det illustreres tydeligst af en undersøgelse fra 2010 foretaget af analyseinstituttet YouGov Zapera for Kommunernes Landsforening.

Heraf fremgår det, at 26 og 14 procent af københavnerne kunne forestille sig at arbejde i henholdsvis USA/Canada eller Kina og det øvrige Asien. Mens kun hver tiende københavner kunne forestille sig at arbejde i Aarhus.

Lignende resultater er fremkommet af efterfølgende undersøgelser, og for størstedelen af hovedstadens arbejdsstyrke virker det dermed til, at de kun ser en enkelt attraktiv metropol i Danmark.

Det står i modsætning til flere andre europæiske lande, hvor hovedstaden ikke er det altdominerende epicenter for karriereambitioner. I for eksempel Tyskland er Berlin den kulturelle hovedstad, mens finanscentrummet Frankfurt og flere andre byer har egne og tydelige identiteter/brands.

Også mindre europæiske nationer som Sverige og Holland har flere attraktive karrieremetropoler, og Stockholm og Amsterdam får konkurrence af blandt andre Malmø, Göteborg, Rotterdam og Haag.

Jyde af nød

Morten Jakobsen er en af de danskere, der har taget turen fra København til Aarhus på grund af et job. Oprindeligt er han faktisk opvokset i Jylland, men efter mange år i hovedstaden havde han store betænkeligheder ved at skulle forlade byen.

Morten er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet, og det var ikke af lyst, men af nød, at han sidste år rykkede til Aarhus.

”Jeg fandt et job efter to et halvt års ledighed – så flytter man gerne,” forklarer han. Ifølge Morten Jakobsen, der ved siden af studierne også er aktiv musiker, har det ikke ændret hans liv væsentligt, at han nu er aarhusianer.

”Det er faktisk indtil videre kun gået ud over min kreative udfoldelse, da jeg endnu ikke har fundet mig nogle musikalske legekammerater. Okay, jeg ser selvfølgelig min familie mere, men det er i min verden ikke nødvendigvis positivt – der var jo en grund til, at jeg flyttede til København,” griner han.

På spørgsmålet hvorfor han tror, folk fra hovedstaden generelt nødigt vil flytte til Aarhus, svarer han: ”Der er selvfølgelig fordomme, men også rejseafstanden til familie og venner er en vigtig faktor – ikke mindst på grund af DSB’s uhyrlige priser. For mit vedkommende handlede det mest om at skulle acceptere en nedgradering fra hovedstaden til en mindre by med færre kulturelle tilbud,” forklarer han.

Ikke international nok

Og måske har Morten ret i det med fordommene. For i forbindelse med den planlagte udflytning af offentlige arbejdspladser har Aarhus måtte sande, at langt fra alle i det østlige Danmark ser byen som den metropol, aarhusianerne måske selv gør.

Ritzau afdækkede i starten af marts, hvordan ni tidligere udenrigsministre i et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen advarer mod at flytte Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) til Aarhus. De tidligere ministre mener ikke, at instituttet – fra en lokation i Aarhus – kan holde sig tilstrækkelig opdateret omkring udenrigspolitiske emner og dyrke kontakten med ministerier, ambassader og internationale organisationer.

Til det udtaler Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, til Ritzau: ”Vi taler om en institution, som vi beder flytte til Danmarks næststørste by. En by, der har et internationalt klima, et uddannelsesniveau i topklasse på europæisk plan.”

Aastrup Jensen mener, at man sagtens kan bedrive internationale studier fra Jyllands største by, og han står uforstående overfor den mentalitet, som han føler, de tidligere ministres brev er et udtryk for. ”Jeg tror, det mere handler om, at de ikke kan forestille sig, at noget kunne ligge i Aarhus,” udtaler han til Ritzau.