Klikker din kollega med kuglepenne? Sådan får du ham til at stoppe

Hvis vi vil gøre vores arbejdsdage bedre, er det ikke nok at vide, hvad vi vil ændre – for vi vil uden at tænke over det ofte falde tilbage i de samme gamle mønstre. Adfærdsdesign kan være en måde at hjælpe hjernen med at træffe de beslutninger, der gør dig glad for at gå på arbejde.

Forestil dig, at du sidder på storrumskontor med en kollega, der konstant klikker med kuglepennen, tramper i gulvet med benene og synger sange for sig selv. Du og andre kolleger har allerede fortalt ham, at det forstyrrer og ødelægger jeres koncentration. Lige meget hjælper det. For selv om han gerne vil tage hensyn, kommer han igen og igen til at larme. Så hvordan løser I problemet?

Svaret skal findes i adfærdsdesign eller nudging, mener Tine Ravn Holmegaard, der er arbejds- og organisationspsykolog og arbejder med adfærdsdesign på arbejdspladser for CRECEA, der er en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Adfærdsdesign er kort fortalt disciplinen at ændre menneskers adfærd ud fra evidensbaseret viden om, hvordan de træffer beslutninger.

Ovenstående dilemma er et virkeligt eksempel på en problemstilling, Tine Ravn Holmegaard har brugt adfærdsdesign til at løse. Den larmende kollega fik høretelefoner med lydbøger og en ny stol med bevægeligt sæde, og kuglepennene blev fjernet fra skrivebordet.

”Det løste problemet, fordi han fik de sanseindtryk, han ubevidst havde brug for, på andre måder. Det er et godt eksempel på, hvordan adfærdsdesign i høj grad kan bruges til at indrette bedre arbejdspladser og skabe større jobglæde” siger Tine Ravn Holmegaard.

Vores hjerne er ofte på autopilot

Langt de fleste af de beslutninger, vi mennesker tager, kommer helt intuitivt og ubevidst, forklarer hun. Det er undtagelsen snarere end reglen, at vi tænker dybt og reflekteret over vores handlinger – noget som blandt andre nobelprismodtageren Daniel Kahneman har beskrevet i bogen At tænke – hurtigt og langsomt. Den indsigt kan hjælpe os med at øge jobglæden, forklarer Tine Ravn Holmegaard.

”Når vi designer arbejdspladser og tager strategiske beslutninger i vores job, så sker det typisk ud fra en idé om, at vi vil reagere rationelt på vores omgivelser. Men sådan fungerer mennesker ikke i praksis. Vi kan komme meget langt ved at erkende det og indrette vores arbejdsdag efter det,” siger Tine Ravn Holmegaard.

Det kan være ganske små ting, der skal til for at lave store forandringer – også kendt som nudging. Nudging handler om at lave små ændringer, der hjælper os med at håndtere dårlige vaner og hjernens irrationelle måde at fungere på.

Hvis du vil spise færre af de bolsjer, der egentlig er sat frem til kunderne, så dæk bagsiden af glasset til med papir, så du ikke selv kan se dem.

Og hvis har besluttet dig for at stå mere op ved dit hæve-sænke-bord, så tegn en streg på væggen i den højde, som bordpladen skal have i oprejst stilling. Det vil være et subtilt tegn til din hjerne om, at det er normen.

Mennesket er et flokdyr – udnyt det

”Det bedste nudge er kendetegnet ved, at folk tænker: Guuud, det er da underligt, vi ikke selv har tænkt på det her! Og det er det, fordi nudging og adfærdsdesign handler om at fremme vores naturlige tilbøjeligheder. Om at fremme de handlinger, vi udfører automatisk, fordi det føles intuitivt rigtigt,” siger Tine Ravn Holmegaard.

Der er mange forskellige typer af nudging, men de mest effektive metoder udnytter menneskets sociale natur, mener hun.

”De virkemidler, som virker allerbedst, er dem, der appellerer til vores flokadfærd. Det ligger dybt i os mennesker, at vi gerne vil vise os fra den bedste side, når andre kigger på os. Det kan man udnytte til at skabe bedre arbejdspladser,” siger Tine Ravn Holmegaard.

”Vi ved alle sammen, at det er vigtigt at forebygge smitte af bakterier i kantinen, og alligevel glemmer mange nok at bruge spritdispenseren, før de spiser. Her er ét trick at flytte dispenseren fra kanten af lokalet, hvor den normalt vil stå, til det sted, hvor køen starter. Her er man på den sociale scene og vil gerne fremstå som ’ren’ over for kollegerne, inden man stikker fingrene i buffeten. Derfor forsvinder der mere håndsprit, hvis dispenseren placeres et sted, hvor andre kan se, at vi bruger den,” siger hun.

”I den mere kuriøse ende er der også lavet forsøg, som viser, at flere mennesker vasker hænder efter toiletbesøg, hvis der hænger et billede af et par øjne over vasken.”

Nudging må ikke være manipulerende

Adfærdsdesign eller nudging handler om at få folk til at gøre noget, uden at de tænker nærmere over det. Hvordan undgår man, at det bliver manipulerende?

”Princippet må altid være, at adfærdsdesign skal gøres på en måde, der ikke har omkostninger for den enkelte – hvad end det er i form af tid, penge, værdier, intentioner eller energi,” siger Tine Ravn Holmegaard.

”Det er vigtigt, at man arbejder i overensstemmelse med det, som folk selv er interesserede i. Hvis du gerne vil stoppe med at ryge, kan man designe nogle benspænd på arbejdspladsen, som støtter dig i den beslutning – men det vigtige er, at det er i din egen interesse.”