Flere medier har på det seneste sat fokus på ordet ’robust’, som oftere og oftere optræder i virksomhedernes jobannoncer. Det er nemlig på mode at efterspørge robuste medarbejdere, men langt fra alle er i stand til at leve op til kravet. Har du for eksempel været ramt af stress, kan det være svært at se sig selv i en stilling, som kræver styrke ud over det sædvanlige.
Og selvom du måske er kommet ovenpå igen efter en mindre robust periode, gør en højesteretsdom fra 2015 det endnu sværere at overbevise en kommende arbejdsgiver om dine kvaliteter. Dommen fastslår nemlig, at du som jobsøger har pligt til at oplyse en potentiel chef om sygdomsforhold – som for eksempel stress – hvis det kan have betydning for arbejdet.
Gør du det ikke, kan arbejdsgiveren være berettiget til at annullere ansættelsen, og den stress, du måske døjede med for flere år siden, kan dermed blive en faktor igennem hele din karriere.
Ifølge stressforskeren Anita Eskildsen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning burde der tages højde for, hvor man er henne i sit sygdomsforløb.
”Jeg synes, der er stor forskel på, om man søger et nyt job, mens man stadig er sygemeldt med stresssymptomer – såsom søvnproblemer, nedsat koncentration og hukommelse og nedtrykthed – eller om man søger job, når man har været raskmeldt i flere år og fungeret fint og uden problemer,” forklarer hun.
Stærkere efter sygdom
Da det er svært at gradbøje stress og de problemer, der måske kunne opstå i fremtiden, kunne en arbejdsgiver muligvis vælge at se bort fra en ansøger, hvis denne var nødt til at bringe tidligere sygdom op under en jobsamtale. Men måske har de, der har været igennem et stressforløb nogle forcer, som chefen ikke umiddelbart tænker over.
”Der er ikke – så vidt jeg ved – videnskabeligt belæg for at sige entydigt, at der er en signifikant øget risiko for ny sygefravær, hvis man tidligere har været sygemeldt med stress, men i øvrigt er kommet sig helt efter dette. Vores kliniske erfaring siger os, at risikoen for nye sygemeldinger er relativt lav, blandt andet på grund af øget opmærksomhed og bedre håndteringsstrategier,” fortæller Anita Eskildsen.
Hun mener, at der er stor forskel på, om det er en aktuel langtidssygemeldt person, der sidder til en jobsamtale, eller om det er en, der er tilbage på fuld styrke. I det sidstnævnte tilfælde tænker hun ikke nødvendigvis, at det er relevant at fortælle arbejdsgiveren om den tidligere sygemelding.
Og skulle højesteretsdommen endelig tvinge dig ud i at forklare, hvad der skete, da du gik ned med stress, så kan du måske forsøge at vende erfaringen til noget positivt – for både dig og din kommende leder.
”I mange tilfælde vil en person, som tidligere har været syg på grund af stress, være mere opmærksom på tidligere faresignaler og dermed formå at forebygge en ny sygemelding. Det er jo kun en fordel for en arbejdsgiver,” forklarer Anita Eskildsen.
Opstart efter stress
Før du overvejer at søge nyt job, er det ifølge stressforskeren nødvendigt, at du har din stress på afstand og under kontrol. Her vil det mest optimale være at vende tilbage til den stilling, du allerede kender og gradvist blive genintroduceret til opgaverne.
”I forhold til tilbagevenden er det afgørende, om de belastninger, som udløste stresssymptomerne, er ophørt. Hvis det er tilfældet, og den sygemeldte er tryg ved det, er det en god idé at begynde med genopstart så tidligt som muligt,” forklarer Anita Eskildsen.
Det kræver dog ofte, at du har en god relation til din nærmeste leder og kolleger. Hvis du har tillid til din chef og dem omkring dig, er det altid lettere at vende tilbage. Ifølge Eskildsen kan man i mange tilfælde sagtens gradvist begynde at arbejde igen, selvom man stadig oplever stresssymptomer som koncentrations- og hukommelsesbesvær.
”Det er bare vigtigt, at der tages hensyn til en eventuel funktionsnedsættelse ved, at man får opgaver som er relativt afgrænsede og ukomplicerede og uden deadlines. Derudover er det en god idé at begynde på nedsat tid, for eksempel tre timer, tre dage om ugen,” fortæller hun.
Hun understreger vigtigheden af, at nærmeste leder følger op – gerne ugentligt – i opstartsperioden, fordi arbejdsopgaver og arbejdstid formentligt hele tiden skal justeres i forhold til den plan, som er lagt.
Så din chef kan i høj grad gøre en forskel. Det er dog vanskeligt at sige, om virksomhederne udviser samme omsorg i rekrutteringsfasen, som de gør, når stress rammer en af deres nuværende medarbejder. Men højesteretsdommen fra 2015 og den stigende efterspørgsel på robuste medarbejdere tyder på, at et tidligere stressforløb godt kan gå hen og blive et problem for din fremtidige jobsøgning.
