Jobsøgning

Danmarks bedste virk­som­he­der inden for out­sourcing, hosting og drift

De fleste danske IT-virksomheder, der arbejder med outsourcing, hosting og drift, leverer flotte resultater i regnskaberne. Det er dog ikke de største spillere, der imponerer mest.

I Computerworlds nye Top 100-undersøgelse har vi analyseret de seneste to årsregnskaber fra 499 danske IT-virksomheder. Heriblandt er 44 virksomheder registreret i kategorien 'outsourcing, hosting og drift.

Denne kategori indeholder de virksomheder, der eksempelvis vedligeholder og driver IT-systemer, tilbyder cloud computing, webhosting, serverhosting, drift af hardware, webhoteller og domæneregistrering.

Nogle af virksomhederne formidler også outsourcing af IT-drift eller udviklingsopgaver til lavtlønslande.

Det er en kategori, der inkluderer virksomheder i alle størrelser, men hvor fællesnævneren nok er, at der er et konstant behov for at optimere og modernisere de produkter og ydelser, man tilbyder de stadig mere kritiske og prisbevidste kunder.

Til trods for den intense konkurrence på denne del af det danske IT-marked, lander de fleste af virksomhederne nogle flotte resultater i regnskaberne. Få overblikket over det nederst.

Vi har foretaget en nærmere analyse af regnskaberne fra 44 virksomheder i kategorien outsourcing, hosting og drift, der indgår i dette års Top 100.

Top 100-undersøgelsen

Der er en række krav til de virksomheder, der indgår i Top 100-undersøgelsen. For at være med skal virksomheden enten have personaleomkostninger på 10 millioner kroner eller mere eller en opgivet omsætning på 20 millioner eller mere.

Top 100 tager udgangspunkt i fire målepunkter:

  • Resultat af primær drift i forhold til lønomkostninger.
  • Overskud efter renter og før skat i forhold til årets gennemsnitlige egenkapital.
  • Resultat af primær drift i forhold til aktiver.
  • Vækst i primær drift.

Herefter rangeres virksomhederne efter en såkaldt sovereign-score, summen af placeringer på de fire måleparametre. Laveste sovereign-score er det bedste resultat.

Målt på sovereign-scoren er det Zitcom, Silkeborg Data og IT-afdelingen, der ender på de tre første pladser i kategorien outsourcing, hosting og drift i Top 100-undersøgelsen.

Hvad angår Skanderborg-virksomheden Zitcom er det måske især værd at bemærke, at det med 74 ansatte er en af de mindre virksomheder, der giver en række af de langt større spillere baghjul, når man kigger på fremgangen fra forrige til seneste årsregnskab

Sovereign-scoren: De dygtigste virksomheder

Virksomhed Sovereign-score
Zitcom A/S 42
Silkeborg Data A/S 134
IT-afdelingen A/S 226
IT Relation A/S 248
E-Boks A/S 281
JDM A/S 300
Webhelp Denmark A/S 448
Azets Employee A/S 450
Netip A/S 486
Nets Denmark A/S 545
IT Forum Gruppen A/S 598
Danaweb A/S 610
Mentor IT A/S 677
Cortex Consult A/S 763
NNIT A/S 763
Interxion Danmark ApS 797
Netgroup A/S 829
Kimik It A/S 841
MB Solutions A/S 852
Netic A/S 861
Front-safe A/S 897
Sentia Danmark A/S 920
Dandomain A/S 946
Postnord Scanning A/S 957
Hostnordic A/S 976
SDC A/S 996
Athena IT-Group A/S 1026
Cohaesio A/S 1129
Infocare Service A/S 1157
One.com A/S 1178
Netnames A/S 1290
JN Data A/S 1306
Klestrup Partners A/S 1452
Simplesite ApS 1463
NORDUnet A/S 1506
Fujitsu A/S 1507
BEC (Bankernes EDB Central) a.m.b.a. 1508
ServiceGruppen for Dataudstyr A/S 1524
Foreningen Bankdata 1526
Lionbridge Denmark A/S 1569
M Data A/S 1625
Globalconnect Outsourcing Services A/S 1633
Curvature A/S 1814
CSC Danmark A/S 1875

Disse 20 virksomheder lander de bedste resultater

Sovereign-scoren blot en af flere måder, man kan anskue en virksomheds succes på. En anden måde at rangere virksomhederne på er ud fra de rå resultater i regnskaberne.

Her er resultatet før skat et centralt punkt i regnskabet, og når vi rangerer virksomhederne ud fra det parameter, er det heller ikke overraskende, at Nets og NNIT stryger til tops, mens Silkeborg Data og SDC også klarer sig godt.

Også her er resultatet hos Zitcom dog godt, og virksomheden havner på femtepladsen målt på resultat før skat i det seneste årsregnskab.

Her kan du se de 20 virksomheder, der har de bedste resultater før skat:

Virksomhed Resultat før skat
Nets Denmark A/S 1.180.800.000
NNIT A/S 285.330.000
Silkeborg Data A/S 86.728.000
SDC A/S 59.190.000
Zitcom A/S 48.908.000
IT Relation A/S 27.543.000
Interxion Danmark ApS 22.347.000
Azets Employee A/S 20.900.000
Webhelp Denmark A/S 18.992.000
Danaweb A/S 14.311.000
E-Boks A/S 14.015.000
Netip A/S 10.253.000
IT-afdelingen A/S 10.102.000
Dandomain A/S 8.313.000
JN Data A/S 7.774.000
JDM A/S 7.355.000
Netic A/S 6.002.000
Kimik It A/S 5.979.000
Sentia Danmark A/S 5.566.000