Jobsøgning

Dansk IT-virk­som­hed i an­sæt­tel­ses­boom: Ansætter 90 nye me­d­ar­bej­de­re

Danske Systematic fra Århus har haft travlt over sommeren. Virksomheden har ansat 90 nye medarbejdere. Alligevel skriger virksomheden ligesom resten af branchen på flere dygtige folk.

Mens nogle har haft gang i grillstarteren, penslet marinade på kyllingen og åbnet en kold øl under parasollen på terassen, har der været travlhed hos danske Systematic.

Virksomheden, der blandt andet leverer IT-løsninger til hospitaler og forsvar, har ansat 90 nye medarbejdere over sommeren.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelese.

Masseansættelserne kommer efter, at virksomheden tidligere på året proklamerede, at man havde svært ved at finde folk nok. Dengang havde ordretilgang givet mulighed for nyansættelser, men der var simpelthen ikke folk nok at finde. Det er stadig et problem.

Læs også: Millioner af ledige job om få år: Vi vil få hårdt brug for disse typer IT-sikkerhedsfolk

"Selvom 90 medarbejdere lyder af meget, har vi stadig mange ledige stilling, og ligesom resten af IT-branchen får vi udfordringer med at finde nok kvalificerede kandidater i Danmark," siger Dorte Gade, der er HR-direktør hos systematic.

Kigger sydpå

Netop manglen på kvalificerede kandidater til stillingerne i Danmark har tvunget virksomheden fra Århus på jagt efter folk andre steder, og virksomheden har primært kigget sydover.

"Vi har haft et særligt fokus på Italien, hvorfra vi har haft samtaler med potentielle medarbejdere. Det har resultateret i ansættelser, hvoraf de tre begynder i august," forklarer hun.

Ud af de 90 er der 30 praktikanter, og tyve nyuddannede, og derudover er knap en tredjedel af stillingerne placeret i udlandet.

Læs også: Se listen: Disse IT-folk bliver ansat på stedet