Indfri dine jobdrømme med onlinekursus



De første 1.000 personer har i løbet af 2016 prøvet kræfter med ANNAWAY – Jobindex’ gratis onlinekursus for jobsøgere. Erfaringen er, at det er krævende, men at du virkelig kan skabe struktur, mening og retning i din jagt på drømmejobbet.

Martin Ellermann
Journalist, Jobindex.


I 2016 lancerede Jobindex onlinekurset ANNAWAY. Programmet er et struktureret forløb for dig, som vil finde din passion, dit kald og dit næste job. Mange har allerede taget kurset, og vi har spurgt et par af dem, hvad de fik ud af det, samt hvordan de vil anbefale andre at gå til forløbet.

”Det er et fedt kursus, fordi det er meget specifikt og målrettet og giver nogle gode værktøjer til jobsøgning, også på det personlige plan,” forklarer Lis Andersen.

Lis var så heldig at blive indkaldt til to jobsamtaler, efter at hun havde fulgt kurset. Og efterfølgende endte hun med at blive tilbudt en fast stilling. Vejen dertil krævede dog hårdt arbejde og en fokuseret indsats, og grundtanken bag ANNAWAY er netop at skabe struktur og retning i jobsøgningen, så du mærker, at det går fremad.

”Jeg gjorde det, at jeg stod op med den øvrige familie – som kurset anbefaler – og trak i arbejdstøjet, startede med jobdatabaserne som første prioritet og derefter kurset … Det var fedt at kunne tage kurset i ens eget tempo, og var der noget, jeg havde brug for at høre eller se igen, så kunne jeg gøre det,” fortæller Lis Andersen.

Hun fremhæver især de dele af forløbet, hvor du skal arbejde med dig selv og din indstilling. Som ledig eller udbrændt i dit nuværende job kan det være svært at samle den fornødne energi til at opsøge nye virksomheder, ledere og kontakter. Men trin-for-trin øvelserne skabte struktur og et godt grundlag, så Lis kunne se mere lyst på situationen.

Læs også: Kæmp dig ud af karrierens blindgyder.

”Rent psykologisk gav det mig et boost. Jeg følte virkelig, at jeg gjorde noget vigtigt i forhold til at ændre min jobsituation. Samtidig lagde kurset også op til, at man skulle give sig selv lov til at se det positive i ens situation. Det tror jeg er vigtigt, da en negativ attitude både i ens ansøgning og til en samtale helt sikkert ikke giver job,” siger hun.

Konkrete redskaber

Også andre brugere har haft gode erfaringer med ANNAWAY. Ole Vestbirk besluttede at følge kurset, efter han i længere tid havde været i tvivl om, hvad han egentlig kunne tænke sig at arbejde med. I forbindelse med en opsigelse tog han kurset, og det gav ham en dybere indsigt i, hvad han havde lyst til at beskæftige sig med fremadrettet.

”Det var personligt krævende at grave dybt ned i min egen sjæl og for alvor finde min passion. På baggrund af det kunne jeg bedre fokusere min jobsøgning. Det betød, at jeg kunne flytte mig fra at være reaktiv til at være proaktiv – det vil sige ikke bare søge tilfældige job, som jeg var kvalificeret til, men fokusere på de job, jeg virkelig gerne ville have,” fortæller han.

Læs også: Midtlivskrise: Når karrieren bliver ligegyldig.

Ole besluttede at fokusere sin jobsøgning på projektledelse inden for det tekniske område. Herefter ville han tage strategien op til overvejelse, hvis det viste sig at være en blindgyde. Det indebar også en gennemarbejdning af hans CV, så det blev mere målrettet projektledelse, og ANNAWAY-kurset har også delmoduler, som berører helt konkrete ting, som CV-skrivning.

Ole endte også med at få et job efter at have fulgt Jobindex’ onlineforløb. Og han anbefaler, at andre – om de er ledige eller blot kørt fast i deres arbejdsliv – kaster sig ud i det. Men han understreger, at det kræver en målrettet indsats, hvis du skal have noget ud af kurset.

”Du skal vide, at der ligger mange dages arbejde i det. Du skal blandt andet kontakte tidligere kolleger og venner for at afprøve, om du har et billede af dig selv, der stemmer med omverdenens. Er du nået dertil, er du i stand til at overbevise en beslutningstager om, at du er den rette kvinde eller mand til jobbet,” forklarer han.

Tilpasset din situation

I løbet af 2016 har over 1.000 personer taget onlinekurset, og du kan følge forløbet både via videooplæg, lydfil eller som tekst på skærmen.

Så hvis du vil supplere din daglige gennemgang af nye opslag i jobdatabaserne og arbejde mere strategisk med din jobsøgning, kunne ANNAWAY være en løsning. Det gør dig i stand til at skabe eller finde det job, du brænder for, og Anna Nyboe, der har udviklet programmet, holder dig i hånden igennem hele processen, så du igennem de enkelte trin gradvist nærmer dig drømmejobbet.

”Pluk det ud, som er relevant for dig. Jeg opdagede, at noget af det, jeg allerede gjorde, faktisk var det, kurset anbefalede. Dejligt at få bekræftet. Og det er skønt, at kurset tager højde for forskellige måder at lære på, så du vælger selv, om det skal være video, tekstlæsning eller via lyd,” slutter Lis Andersen.

Læs også: Jagten på drømmejobbet: Nyt kursus skaber struktur i din jobsøgning.

Lær mere på Jobindex.dk/ANNAWAY.

Publiceret 2016-09-26


Seneste artikler

5 tips til lønforhandlingen
5 tips til lønforhandlingen
Kom med om på den anden side af forhandlingsbordet og få 5 tips til lønforhandlingen fra en leder, der har forhandlet løn mere end 250 gange.
Indrykket 13. december på Forside
7 ting, du kan forhandle dig til i stedet for mere løn
7 ting, du kan forhandle dig til i stedet for mere løn
Hvis du ved lønforhandlingen ikke får dit forventede beløb forhandlet hjem, kan du forhandle om andre ting. Her lister vi de mest gængse ting, ledere bliver mødt med.
Indrykket 7. december på Forside
Great Place to Work Specialpriser
Når bløde værdier bliver hårdtslående facts
De sidste uger har vi skrevet om kåringen af Danmarks Bedste Arbejdspladser. Her blev der sat fokus på områder, hvor virksomhederne har skabt fornem synergi mellem bløde værdier og stærke udviklingsresultater. Nu får du et kig bag facaden hos dem, der vandt specialpriserne.
Indrykket 2. december på Forside
Danmarks Bedste Store Arbejdsplads: Der begynder at ske mirakler
Danmarks Bedste Store Arbejdsplads: "Der begynder at ske mirakler"
Hos Scandic har de meget at glæde sig over dette efterår. Samtidig med kåringen som Danmarks Bedste Store Arbejdsplads 2017 oplever hotelkæden masser af fremgang. Men for Scandic er sammenhængen mellem de to ting indlysende: Hvis medarbejderne er glade, er gæsterne det også og det viser sig i sidste ende på bundlinjen.
Indrykket 30. november på Forside
Danmarks Bedste mindre Arbejdsplads: ”Billund Vand tør gå foran
Danmarks Bedste mindre Arbejdsplads: ”Billund Vand tør gå foran”
Folk fra hele verden myldrer i bogstavelig forstand på besøg hos Billund Vand for at høre om selskabets nye teknologier. Kvalificerede ansøgere melder sig også på banen i håb om at blive ansat på den attraktive arbejdsplads, som kan kalde sig Danmarks Bedste Mindre Arbejdsplads og Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads.
Indrykket 27. november på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.