Ansøgning
Hvad er vigtigt i uop­for­dre­de an­søg­nin­ger?

Virksomheden har måske ikke tænkt på at udvide staben, så svarprocenten er ikke nødvendigvis overvældende, men meget afhænger af den måde du griber opgaven an på.

Du skal virkelig have noget på hjertet, når du forstyrrer nogen, som ikke har bedt om at blive forstyrret. De skal blive nysgerrige, når de ser din ansøgning.

Hvordan bliver de det?

  • Den er flot og anderledes.
  • Den er morsom.
  • Den fænger.
  • Du har en god tekst.
  • Du har et godt tilbud til dem, som de kan se en god pointe i.
  • Dit CV ser godt og overskueligt ud.

Skal jeg sende den via mail eller brev?

Mail kan man hurtigt klikke og slette. Et brev kræver mere, og er det flot, bruger de nok 2-5 min. på den.

Hvad skal der til?

  • Du finder de firmaer, du vil søge i – og målretter hver ansøgning til hvert firma.
  • Du finder ud af, hvem i firmaet, der har kompetencerne til at ansætte dig.
  • God overskrift.
  • Skriv motiverende, hvor du fortæller, hvorfor du har valgt dem – gerne med ros til firmaet.
  • Og hvad du målrettet kan gøre for dem.
  • Pir deres nysgerrighed, og giv gerne et bud på et par gode idéer.
  • Sigt direkte på udbyttet for dem ved at få dig ind i virksomheden.
  • Du følger op telefonisk på din uopfordrede ansøgning 8-10 dage efter.
  • Medsend et godt og meget præcist målrettet CV.
  • Godt sprog, spændende og nærværende læsning – gerne med et touch af humor.
  • Husk billede af dig selv.
  • Du finder ud af, hvordan du vil præsentere din uopfordrede ansøgning – skal den evt. være pakket ind i en flyer eller laves som en folder?

Kort sagt: Hvordan vil du skabe positiv opmærksomhed og nysgerrighed i de første 5 sekunder?

Før du skriver dine uopfordrede ansøgninger – så undersøg hvert firma med:

  • Hvad de laver?
  • Værdier?
  • Mission/vision?
  • Personalepolitik?
  • Spændende produkter eller arbejdsopgaver?
  • Andre interessante oplysninger, du kan bruge i din ansøgning?
  • Og tænk over, hvad dit formål er med ansøgningen.

Undersøg AIDA-modellen

Når du skriver ansøgningen, kan du bruge AIDA-modellen, som er en markedsføringsmodel, og det er jo det, du er i gang med – at markedsføre din fantastiske vare – nemlig dig.