Jobglæde

Hjem­me­ar­bej­dets udvikling over 25 år

I år fejrer Jobindex 25-års jubilæum, ligesom det er 25 år siden, Bjarne Rasmussen arbejdede hjemmefra for første gang. Men hvordan har hjemmearbejde forandret sig?

Hjemmearbejde forekom også for 25 år siden, selvom det var langt mindre udbredt, end det er i dag. Men hvordan har det ændret sig siden dengang for alle dem, der har arbejdet hjemme det seneste år, og hvad skal vi være opmærksomme på i fremtiden?

Bjarne Rasmussen arbejdede i 1995 som styrmand for et rederi, der gav ham mulighed for at arbejde hjemmefra – ikke som sømand, men i en anden anledning.

”Vi skulle implementere et nyt containersystem i Grønland, og jeg blev bedt om at hjælpe med at skrive nogle interne håndbøger med procesbeskrivelser, selvom jeg ikke havde erfaring med det,” indleder Bjarne Rasmussen, der i dag er 62 år og arbejdssøgende.

”Men fordi det var dyrt at rejse til og bo i Grønland – og have mig siddende på hovedkontoret i Nuuk – aftalte jeg med rederiet, at jeg som eksperiment skulle skrive håndbøgerne hjemme.”

Derfra tog erfaringerne med hjemmearbejde fart.

Ny hverdag prægede ægteskabet

Bjarne Rasmussen, der havde brugt en del af sit arbejdsliv på at sejle på de syv verdenshave, arbejdede pludselig hjemmefra med egen PC, et larmende modem og et mailsystem. Et setup, der var mere avanceret i 90erne, end det er i dag.

”I starten var det spændende, men både min kone og jeg var vant til, at dage hjemme betød kvalitetstid og nærvær. At jeg nu skulle arbejde skabte splittelse og dårlig samvittighed, fordi min kone var hjemmegående på det tidspunkt,” forklarer Bjarne Rasmussen.

Det er altså flere af de samme udfordringer, der gør sig gældende i dag. 35 % af danskerne oplever nemlig, at jobglæden er forringet under corona – blandt andet som følge af dårligere work-life balance. Det viser seneste Megafon-undersøgelse, der afdækker danskernes jobsøgningsadfærd.

Faste arbejdstider en mangelvare

Når Bjarne Rasmussen tænker tilbage, manglede han også struktur og faste arbejdstider under hjemmearbejdet.

”Som styrmand var arbejdstiden fast, og det savnede jeg i hjemmet. At jeg fx arbejdede fra 8-12 og igen fra 18-21 – og at jeg i mellemtiden havde fri og kunne forlade mit hjem uden dårlig samvittighed,” påpeger Bjarne Rasmussen, der vurderer, at arbejdsmængden steg i perioden.

”Jeg går altid all-in på mit arbejde, så jeg fordybede mig, og fordi jeg fik en fast løn, hang jeg mig ikke i timerne, så det blev tit til mere.”

Ifølge Megafon-undersøgelsen er det en problematik, danskerne genkender i dag. Her oplever 28 %, at de arbejder mere som følge af corona og hjemmearbejde.

Corona udfordrede ikke fællesskabet

Flere oplever i dag, at hjemmearbejdet har resulteret i et dårligere forhold til kolleger og leder. En udfordring, der ikke gjorde sig gældende for Bjarne Rasmussen, fordi han i sit virke som sømand var vant til at arbejde alene.

”Da jeg arbejdede på hovedkontoret i Nuuk, snakkede vi ikke meget sammen. Vi sad begravet i hver vores computer, så jeg savnede det ikke, da jeg pludselig var hjemme – og opstod behovet, kunne jeg lave en aftale, da der ikke var corona dengang,” fortæller Bjarne Rasmussen.

På den måde står hans oplevelse i kontrast til det, mange danskere oplever i dag, hvor den sociale omgang med både kolleger, venner og familie er begrænset eller præget af restriktioner.

Udfordringerne er mange – også i dag

  1. Persontype kan have betydning for, hvem der finder hjemmearbejde gavnligt, fx introverte vs. ekstroverte. Tag vores Persontypetest, hvis du er nysgerrig på din egen.
  2. Den holistiske hjemmearbejdsplads er optimering af hjemmearbejdspladsen i sin helhed, såsom energiforbrug, ventilation og indendørsmiljøet i det hele taget.
  3. Støj kan være en udfordring ved hjemmearbejde – både fra øvrige personer i husstanden, men også fra det omkringliggende miljø udenfor boligen.
  4. Natur og motion kommer også til at spille en mere væsentlig rolle, hvis hjemmearbejde skal fungere, fordi der er behov for at røre sig – og selv bestemme hvornår.
  5. IT-sikkerhed er også en dimension af hjemmearbejdet, hvor arbejdsgiverne skal ruste sig til at sikre hjemmearbejdspladserne mod fx hackerangreb.

Læs også