”Jeg glæder mig. Et er sikkert. I kommer alle til at være i mine tanker hver dag. Jeg lover at sende gode og varme tanker hjem fra den store verden.”
Sådan skriver 27-årige Julie Kirknæs på sin rejseblog et par uger, inden hun tager flyet fra Danmark med retning mod New York og starter sin seks måneder lange rejse. Hvad der for hende var en helt almindelig konstatering, viste sig at blive så værdifuld, at den bragte hende i kontakt med et job, der senere tikkede ind på en sms - da hun lå og solede sig på en strand i Cuba. Hun sørgede nemlig for at sende en melding om bloggen til sit netværk. På det tidspunkt arbejdede hun fuld tid hos webbureauet Dwarf – ved siden af sit studium på IT-Universitetet i Digitalt Design og Kommunikation. Efter adskillelige år på bureauet og et års tid som projektkoordinator gik hun ind til sin chef og sagde sit job op. Ikke fordi hun var utilfreds, men fordi hun bare havde en brændende lyst til at tage ud at rejse.
”På det tidspunkt var ordet finanskrise ikke særligt brugt, og det var ikke rigtig braget igennem, og jeg havde det som om, at det var nu eller aldrig. Jeg vågnede en morgen og tænkte; nu skal der ske noget,” fortæller Julie Kirknæs, der også gerne ville rejse, inden børn ville blive en seriøs del af hendes fremtidsplaner. Hun afsluttede et job som projektleder på Børsens livsstilsmagasin Pleasure – hos Dwarf. Hun havde ansvaret for at køre projektet i hus, og forløbet var travlt og meget intenst. Derfor fik hun også et godt forhold til de ansatte hos Børsen.
”De kom på som modtagere af min blog, og på den måde bevarede jeg dem helt tæt på mig. Det er derfor, jeg er der i dag – det er jeg ikke i tvivl om. De kunne jo se, at jeg var ved at være på vej hjem, da de sendte mig en sms.”
Vigtigt med netværk
Julie Kirknæs var nået til Cuba, den sidste destination på rejsen, da sms’en fra Børsen tikkede ind. Undervejs på rejsen havde hun ikke kunnet undgå at høre fra Danmark og de lande, hun mødte, at finanskrisen blev mere og mere omsiggribende og alvorlig.
”Men det nyttede ikke noget at bekymre sig om det, for hvad skulle jeg gøre? Jeg fik mails hjemmefra om, hvad det betød, så jeg vil ikke sige, at jeg ikke var påvirket af det. Jeg havde en backup plan i form af at blive fuldtidsstuderende og færdiggøre min uddannelse. Men når jeg kigger tilbage, var det egentlig ren gambling.” Da solens stråler som sagt ramte Julie Kirknæs på en palmestrand i Cuba, kom tilbuddet om et barselsvikariat på Børsen, som nu har ført til en fastansættelse, hvor hun arbejder med CMS’et Tuksi. Et tilbud som hun er lykkelig for i dag, hvor hun kan se, at mange af hendes venner og veninder har svært ved at finde arbejde som nyuddannede.
”Selv om jeg er i job nu, sørger jeg for at skabe mig et netværk. Jeg har blandt andet meldt mig ind i en mentorordning gennem min fagforening, og så går jeg til mange af fagforeningens gå-hjem-møder. Det er alfa og omega at møde nye mennesker inden for sit fag, både når man er i arbejde, og når man er jobsøgende.” Derfor er det også det råd, hun vil give videre til sine venner og veninder, der søger arbejde.
Ikke igen
Hun fortryder på ingen måde, at hun fulgte sin drøm og tog ud at rejse, men samtidig ville hun ikke gøre det i dag:
”Lige nu er jeg mættet med rejseoplevelser som backpacker, så jeg har ikke behovet nu for de lange udlandsrejser. Jeg har også tænkt på, at jeg ikke ville sige mit job op igen på den måde, for man skal lige tænke sig om. Jeg har været heldig én gang, men det tror jeg ikke, jeg ville være igen.”
Julie Kirknæs tog af sted til New York i slutningen af juni 2008 for at rejse rundt i Nord-, Syd- og Mellemamerika et halvt år. Hun besøgte blandt andet: Costa Rica, New York, Ecuador, Bolivia, Cuba og Argentina.
