Løn

Få din løn til at stige au­to­ma­tisk

Hægt din løn op på en automatisk regulering inden for et relevant indeks. Så sikrer du dig, at din løn følger med omverdenen, og du bliver fri for at tage emnet op til hver eneste lønforhandling.

Når den næste lønforhandling nærmer sig, bliver du formentlig ekstra opmærksom på hvert eneste håndtag, der måske kan drejes for at få endnu flere penge trillet ind på din konto. En ting er, hvad din arbejdsindsats i løbet af året efter din mening berettiger til – en anden er, hvad du skal have i lønforhøjelse for bare at dække inflationen eller følge med samfundets generelle udvikling i form af bruttonationalproduktet.

”Hvis din løn blot skal følge med udviklingen i bruttonationalproduktet, så skal du have et par procentpoint mere hvert år,” fortæller seniorrådgiver Lars Krull fra Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.

At skulle fokusere på inflation og BNP til hver eneste årlige lønforhandling er dog alt for kortsigtet ifølge Lars Krull, der i stedet anbefaler en mere permanent løsning.

Automatisk regulering er vigtig

”Sørg for, at du får en automatisk regulering i forhold til det lønindeks, der er relevant for dig. Det er mit bedste råd. Der er rigtig mange, der er euforiske, når de får et job og gladeligt kan fortælle, at de har en årlig lønforhandling. Det er fint med en årlig lønforhandling, men hvis lønnen kun kan rettes gennem lønforhandling, så kan virksomheden nemmere sige, at der desværre ikke er plads til lønstigning i år. Binder man lønnen op på et indeks med det lønniveau, der er relevant for ens job, følger man automatisk med omverdenen, og det er vigtigt,” understreger Lars Krull.

Han mener, at man relativt nemt kan bringe det på banen til næste lønforhandling ved at lægge ud med at spørge, om du og arbejdsgiver ikke skal aftale en automatisk lønregulering efter et givent indeks, i stedet for at I hvert år skal sidde og tage det op. Ifølge Lars Krull har de fleste lønmodtagere en eller anden form for regulering via deres overenskomster på nogle få procent, men langt fra alle har en regulering, der er bundet op på et lønindeks, og det er ifølge ham en rigtig smart løsning.

Så skabes der plads til alt det andet

Lars Krull er af den klare opfattelse, at hvis din arbejdsgiver står ved dit nuværende lønniveau, så vil han eller hun også stå ved en regulering af denne type af din løn, fordi det er en fornuftig måde at gøre det på.

Han fortæller om en offentlig leder, der i 00’erne fik et job med en løn på 850.000 kroner om året. I den periode var mange, ifølge Lars Krull, ”efter” de offentlige ledere, fordi de efter nogens mening fik for meget i løn, og derfor steg lønnen i en periode næsten ikke. Lars Krull rådede lederen til at hægte sig op på lønindekset for offentlige ledere, da han startede i jobbet, og det betyder, at han i dag – i modsætning til sine andre kolleger der har stået i stampe – har en løn over 1.000.000 kroner.

”Det er så vigtigt, at den udvikling i lønnen kommer til at ligge fast, så man ikke skal snakke om det hver gang, og så kan man tale om den anden del til lønsamtalen – nemlig den, hvor man kan efterspørge mere i løn, hvis man mener, at man har gjort det ekstraordinært godt og har foretaget nogle spring i jobbet,” lyder det fra Lars Krull.