Et godt billede på Facebook kan bringe dig til jobsamtale



Ny forskning viser, at jobansøgere med det flotteste Facebook-profilbillede har 38 procent større chance for at blive kaldt til samtale.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Er du i gang med at søge job? Så kast et blik på dit profilbillede på Facebook – det kan nemlig have afgørende betydning for, om du kommer til samtale eller ej. Det viser ny belgisk forskning, som først og fremmest er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift New Media & Science. Stijn Baert, professor i arbejdsmarkedsøkonomi ved Universitetet i Gent i Belgien, er en af forskerne bag undersøgelsen. Han er ikke overrasket over, at profilbilledet har en effekt, men han er overrasket over, hvor stor en betydning det har.

”Kandidaterne med det mest favorable Facebook profilbillede modtog cirka 21 procent flere positive tilbagemeldinger på ansøgningen i forhold til dem med et mindre godt profilbillede. Chancen for med det samme at blive inviteret til en jobsamtale var tilmed 38 procent større,” siger Stijn Baert, der slet ikke er i tvivl om, at en betydelig del af arbejdsgiverne tjekker kandidaterne på Facebook.

Han mener sagtens, at man kan slå fast, at et godt Facebook profilbillede kan bringe dig til jobsamtale – sådan er det i Belgien – og han kan ikke se, hvorfor det ikke også skulle være sådan her i Danmark.

Online-information kan uddybe første indtryk

Forskergruppen sendte to ansøgninger fra fiktive personer til hver af i alt 528 jobopslag. Navnene på de fiktive kandidater ledte til en af fire fiktive Facebook profiler – som blev kontrolleret af et undersøgelses-team. Kun profilbilledet var tilgængeligt for offentligheden, og de fire profilbilleder var forskellige i forhold til, hvor attraktive de tog sig ud. Stijn Baert kan godt forstå, at arbejdsgiverne smutter en tur forbi Facebook for at få yderligere informationer om potentielle kandidater.

”Arbejdsgivere har begrænset adgang til informationer om kandidaterne. Et cv og en kort ansøgning er ofte ikke tilstrækkeligt til at kunne give indsigt i kandidatens personlighed. På samme tid er der masser af informationer online, der kan uddybe det første indtryk,” siger Stijn Baert og tilføjer, at international forskning viser, at det indtryk, som folk giver af sig selv på Facebook reflekterer personens rigtige personlighed uden at være idealiseret.

Læs også: På de sociale medier forventer kandidaterne, at jobbet kommer til dem

Fungerer lige så godt at sætte billedet på cv’et

Da den nævnte undersøgelse var i gang, tilføjede Stijn Baert – som et alternativt eksperiment – Facebook profilbillederne direkte på de fiktive kandidaters cv.

”Det viste sig at have lige så stor effekt, når billederne blev tilføjet direkte på cv’et. Det er bemærkelsesværdigt, fordi det ikke er alle arbejdsgivere, der bruger Facebook til at screene deres kandidater, og det er derfor godt at vide,” lyder det fra Stijn Baert.

Han mener, at jobsøgere skal være opmærksomme på den information, som man kan finde om dem på internettet.

”Det er dybest set en forlængelse af cv’et. Det giver ikke nogen mening at investere en masse tid i dit cv, men ikke i hvad du lægger online,” siger Stijn Baert.

Du kan se hele undersøgelsen via dette link: http://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/1461444816687294

Publiceret 2017-05-29


Seneste artikler

Fra opsagt til selvstændig
Fra opsagt til selvstændig
Søren Jessen vendte en opsigelse til realiseringen af en gammel drøm. Han har købt sin tidligere arbejdsgiveres gamle printere og skal starte som selvstændig indenfor grafisk produktion. Første kunde i ordrebogen er virksomheden, der opsagde ham.
Indrykket 22. oktober på Forside
5 videnskabelige tips til mere arbejdsglæde
5 videnskabelige tips til mere arbejdsglæde
Mere jobglæde er ikke umuligt at opnå, ifølge en artikel fra TIME Magazine af Nataly Kogan. Hun har samlet 5 videnskabelige tips til at få mere arbejdsglæde. Se dem her.


Indrykket 15. oktober på Forside
sen aften med kollega
3 store virksomheder med høj score på kultur og muligheder
Kulturen, relationerne, måden at være på arbejde på – og mulighederne for at udvikle sig selv med opgaverne – er i særlig høj kurs, når medarbejdere mærker jobglæden. Og ønsket om at blive på en bestemt arbejdsplads, frem for at søge videre.
Indrykket 8. oktober på Forside
De mest almindelige spørgsmål
De mest almindelige spørgsmål til jobsamtalen
En glimrende måde at forberede sig mentalt til jobsamtalen på er at gennemtænke nogle af de spørgsmål, du kan blive udsat for. Vi har udvalgt dem, vi vurderer er de mest relevante. Ved at forberede dig på disse spørgsmål står du bedre til jobsamtalen.
Indrykket 1. oktober på Øvrige stillinger
Disse fem faktorer fremmer arbejdsglæden
Jobglæde er ikke en selvfølge. Og den kommer ikke blot ved at arbejde med det fagområde, du brænder for. Her får du fem bud på, hvilke konkrete ting der giver arbejdsglæde i hverdagen
Indrykket 1. oktober på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.