En enkelt afstikker på dit CV er ikke en katastrofe



Vær ikke nervøs, hvis du har en enkelt afstikker på dit CV, lyder det fra en headhunter, der råder til, hvordan du håndterer ”fejltrinnet” i din jobsøgning.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Peter Bauer

De oplever det ofte hos rekrutteringsbureauet, HumanTrust: Kandidater, der har et tilsyneladende mærkeligt udfald på CV’et sidder lidt duknakkede og har en fornemmelse af, at det er helt galt.

”Rigtig mange mennesker vil af forskellige årsager nogle gange gerne prøve noget helt andet i deres arbejdsliv. Det kan være på grund af noget i deres privatliv, eller fordi de keder sig i deres nuværende job,” siger Peter Bang Fasting Bauer, der er headhunter og partner i HumanTrust.

Han kunne godt tænke sig at gøre op med den forestilling, at det er en katastrofe, hvis der sniger sig et enkelt iøjnefaldende fejltrin ind i CV’et. Samtidig er det selvfølgelig en udfordring, at de fleste arbejdsgivere kigger på cv’et som det allerførste og måske sorterer et cv med fejltrin ud.

”I dag fylder CV’et formentlig omkring 95 procent og ansøgningen de sidste 5 procent, når man søger job. Derfor skal man sørge for, at man i sit cv får forklaret, hvorfor man har haft en skævert. Du skal være helt klar i mælet,” forklarer Peter Bang Fasting Bauer og uddyber, at du for eksempel kan skrive, at du startede som selvstændig i en periode, fordi du lod dig rive med af en spændende person og et interessant projekt – eller at du havde været ledig i en periode og for alt i verden ville i arbejde igen og derfor har haft taget et job, der ikke ligger i lige linje med de andre jobs på dit cv.

Læs også: 4 myter om hvordan dit CV bliver tolket

Hvem kan gå gennem et helt liv uden at lave fejl?

Så længe man ved, hvad man gerne vil nu og kan forklare sin afstikker, så er der ifølge Peter Bang Fasting Bauer grund til at skrue ned for sin bekymring.

”Der vil selvfølgelig altid være nogle arbejdsgivere, som leder efter huller i osten, og der vil altid være nogen, som vil pege fingre af, at man har lavet en fejl i sin karriere. Efter min mening er det dem, der har en udfordring, for hvem går igennem et helt liv uden at lave en fejl? Den dialog tager jeg gerne med vores kunder, som studser over skæverter på kandidaternes CV. Det er tilladt at fejle en enkelt gang, og det tror jeg, at de fleste kan forstå,” lyder det fra headhunteren.

Han er af den klare opfattelse, at vores baggrund gør os til dem, vi er, og at man lærer af de beslutninger, man træffer undervejs i sit liv.

”Hvis man har at gøre med passionerede mennesker, så er det ofte også en type mennesker, som nemt lader sig rive med og følger deres instinkt. Selvfølgelig skal man være opmærksom, hvis man ofte springer fra højre til venstre, og så skal man sætte sig ned og overveje, hvad baggrunden er for det, for så er det ikke længere en enkelt afstikker men et problem for ens fremtidige karriere. På den måde er det vigtigt at have en vis målrettethed,” siger Peter Bang Fasting Bauer.

Snorlige CV – tør du ikke tage chancer?

Han gør arbejdsgiverne opmærksom på, at man i lige så høj grad skal overveje, hvilke kandidater man har med at gøre, hvis de har et snorlige CV:

”Har man så at gøre med en person, der ikke tør tage chancer, og som ikke har prøvet sig selv af? Er det en person, der er bange for at fejle? Vi lærer af alle typer jobs, og det er vigtigt at have med i sine overvejelser, når man leder efter en ny medarbejder,” siger Peter Bang Fasting Bauer.

Læs, hvad det kan betyde, hvis du foretager alt for mange zig-zag i din karriere i artiklen her: Zig-zag CV tænder advarselslamper hos arbejdsgiveren

Publiceret 2017-03-27


Seneste artikler

Ny geo-feature forbedrer din jobsøgning
Ny geo-feature forbedrer din jobsøgning
Måske du gør dig tanker om, hvor du gerne vil arbejde – og ikke mindst transporttiden til og fra arbejde. Det gør langt de fleste, når de søger nyt job. Derfor har vi gjort det nemmere for dig at søge job inden for en bestemt radius – typisk fra din bopæl – med vores nye feature, radiussøgning.
Indrykket 13. august på Forside
Flere veteraner i erhvervslivet
Flere veteraner i erhvervslivet
Sammen med foreningen Velkommen Hjem sætter Jobindex fokus på, hvordan vi får flere veteraner i erhvervslivet. Hvorfor? Fordi veteranerne er en ressourcestærk gruppe, der ofte overses, når virksomhederne skal ansætte.
Indrykket 6. august på Forside
Fire I ku’ li’ – god sommerlæsning 4
Bliv klar til jobsamtale efter ferien. Vi bringer nu 4 artikler, I har været særligt glade for. Fik du ikke læst dem, har du chancen nu. Vi runder temaet af med ”Jobsamtalen: Styrk din fortælling”. Læs med her.
Indrykket 30. juli på Forside
De mest almindelige spørgsmål
Fire I ku’ li’ – god sommerlæsning 3
Bliv klar til jobsamtale efter ferien. Vi bringer nu 4 artikler, I har været særligt glade for. Fik du ikke læst dem, har du chancen nu. Denne gang handler det om ” De mest almindelige spørgsmål til jobsamtalen”. Læs med her.
Indrykket 23. juli på Forside
kvinde til jobsamtale
Fire I ku’ li’ – god sommerlæsning 2
Bliv klar til jobsamtale efter ferien. Vi bringer nu 4 artikler, I har været særligt glade for. Fik du ikke læst dem, har du chancen nu. Denne gang ”Sådan fremstår du motiveret, velforberedt og nærværende til jobsamtalen”. Læs med her.
Indrykket 16. juli på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.