KarriereØvrigt

Blev du det, du drømte om som barn?

Som børn var vi draget af professioner med en stærk identitet. Men vi blev voksne, og din titel som proceskonsulent eller Supply Chain Manager klinger ikke nær så skarpt som astronaut eller brandmand.

”Du er ikke dit job. Du er ikke, hvor mange penge du har i banken. Du er ikke den bil, du kører”. Sådan lyder et citat fra den samfundskritiske roman ’Fight Club’. Men hovedpersonen i bogen er nødt til at gentage mantraet igen og igen, for i praksis er vores identitet i høj grad knyttet op på især vores job. Og det starter tidligt.

”Som børn har vi tendens til at forstå verden i faste kategorier, hvor tingene har klare, veldefinerede rammer. Så enten er man politimand, frisør eller fodboldspiller. Det er som barn vanskeligt at forholde sig til en jobtitel som innovativ projektleder,” forklarer Christoffer Boserup Skov, der er forfatter og filosof.

Han har blandt andet skrevet om meningen med livet, og ifølge ham søger voksne den samme tydelige jobidentitet som børn.

”Den schweiziske filosof Alain De Botton siger, at noget af det mest ubehagelige, man kan udsætte sig selv for som individ i dag, er at tage til en skolejubilæumsfest. Her kan man for alvor føle sig usikker på, om man har opnået nok, og om ens funktion, arbejde, liv og sociale status nu kan måle sig med de andres,” fortæller han.

Christoffer Boserup Skov uddyber, at grunden til, at et skolejubilæum kan stresse os, er, at her har man en stærk referencegruppe, hvor alle har haft omtrent de samme muligheder for at skabe en stærk arbejdsidentitet.

Psykologen Anton Eg Andersen, der blandt andet beskæftiger sig med arbejdspsykologi, vurderer, at det er betydeligt behageligere at stå til en fest og præsentere sig som noget anset og alment kendt. Så spørgsmålet er, om vores personlige identitet også bliver utydelig og diffus, hvis vores arbejdsidentitet er det?

”Ja, det ser vi tydelige eksempler på. Jeg har især set det hos mænd, som blev ramt af pludselig fyring og arbejdsløshed, hvor nogle kom i en regulær krisetilstand. De blev frataget deres arbejdsidentitet og stod over for den udfordring at skulle redefinere sig selv,” forklarer han.

Lån firmaets anseelse

Christoffer Boserup Skov understreger, at en af grundene til, at vi er så bevidste om vores egen historie og fortælling, er, at vi hele tiden bliver bedt om at gentage den.

”Det interessante er jo netop, at man til fester, middagsselskaber, eller hvad det nu kan være, som oftest indleder snakken med sin sidemand ved at spørge til, hvad vedkommende laver eller arbejder som,” siger han.

Og der er måder at dreje fortællingen om sig selv over mod noget, der lugter mere af succes. For eksempel kan man vælge at ’låne’ lidt identitet fra virksomheden, man arbejder hos.

”Arbejder man i en organisation, der opnår glimrende resultater eller har en bestemt profil, der skaber respekt i omverdenen, er det klart, at medarbejderne bliver stolte over at arbejde der,” forklarer filosoffen.

Så er du pedel, portvagt eller proceskonsulent kan du i stedet fokusere på, at du er ansat hos en anerkendt virksomhed som fx LEGO eller Maersk.

Anton Eg Andersen mener, at folk automatisk betoner det, de tror, giver mest anerkendelse.

”De fleste vil nævne det, som i den givne sammenhæng giver flest point og fremhæve det, som giver mest prestige,” forklarer han.

For når din sidemand til festen stiller ’hvad arbejder du så med’-spørgsmålet, bliver du i virkeligheden bedt om første afsnit af fortællingen om dig selv. Og måske fremhæver du så, at du er hos Politiet fremfor din titel som pedel, eller at du er uddannet ingeniør, selvom du er arbejdsløs.

Derudover ser Anton Eg Andersen en interessant udvikling i de jobtitler, vi bruger. ”Pedellen er blevet ejendomsservicetekniker, skraldemanden renovatør, kantinedamen ernæringsassistent, og kokken er blevet gastronom,” fortæller han.

Du eksisterer også uden et job

Christoffer Boserup Skov mener, at både børn og voksne vil have godt af at fokusere på andet end at skabe en stærk jobidentitet. Og ifølge ham er tiden, vi lever i, præget af et voldsomt fokus på, hvad vi kan.

”Vi taler om kompetenceudvikling, nye kvalifikationer, målrettede CV’er, og vi får fra barnsben at vide, at vi ligger i skarp konkurrence med andre samfund, så vi skal præstere. I populærkulturen bliver vi udsat for talentkonkurrencer, sangkonkurrencer, dansekonkurrencer og bagekonkurrencer,” fortæller han.

Filosoffen finder det problematisk, at vi hele tiden skal vise, hvad vi kan i stedet for, hvem vi er.

”Og det er netop filosofiens domæne; her forsøger man at forstå, hvem vi er, og hvad det vil sige at være menneske. Så en filosof vil til middagsselskabet ikke være så forhippet på at fortælle om sit eget job eller spørge til andres jobfunktioner, men måske i stedet spørge borddamen, hvilken bog hun har læst sidst, om hvad hun forstår ved retfærdighed, om hun er troende, eller hvad hun mener, meningen med livet er. Vi glemmer ofte, at vi først og fremmest er mennesker – og dernæst har en arbejdsfunktion,” siger han.

Anton Eg Andersen ser flere mænd end kvinder hænge hele deres identitet op på jobbet. Han mener, at mænd ofte har svært ved at finde balance mellem den professionelle og private sfære.

”Jeg har flere gange oplevet mænd, som kom ud i en større livskrise … Kvinder er meget bedre til at tænke hele vejen rundt om livet. De finder ikke kun identitet i arbejdet, men også gennem deres familie, børn og personlige interesser,” forklarer han.

For ham handler det om, hvordan man opfatter meningen med sit liv og sit job. De fleste mennesker vil gerne gøre en positiv forskel, og gør man det i kraft af sit job, så giver det god mening at knytte sin identitet til jobbet.

Men hvordan undgår man så, at ens identitet bliver koblet op på et ’usexet’ job, som ingen forstår?

”Jeg vil faktisk vende det om og sige, at det er sexet ikke at tage sit arbejde for alvorligt; med den amerikanske filosof Henry David Thoreaus ord kan man sige, at de klogeste gennem historien som regel har levet et nøjsomt og enkelt liv – men til gengæld har haft stor indre rigdom. Og den mest sexede er vel den, der har mest at byde på som menneske,” slutter Christoffer Boserup Skov.

Læs også