KarriereØvrigt

Ar­bejds­liv: Er du en selv­re­a­li­se­ren­de egoist?

Tidens mantra hedder selvrealisering, og du skal derfor altid være på vej videre – til nye projekter, job, uddannelser eller ambitiøse fritidsaktiviteter. At hvile i sig selv og blot fokusere på nuet, og det – og dem – du har, er ikke rigtig nok, hvis du vil have succes og anerkendelse.

Af Martin Ellermann, Jobindex

Moderne mennesker vil så gerne anerkendes, vil så gerne lykkes, realisere sig selv og opnå den ultimative succes. Men hvad er prisen for det konstante fokus på egen udvikling og rejse mod nye mål og bedrifter?

Birthe Linddal er sociolog og fremtidsforsker. Hun mener, at der er meget godt at sige om trangen til at realisere sig selv, men når det er sagt, er der også mange problemer ved den evige jagt på egen lykke. Dit eget fremskridt kommer meget let til at ske på bekostning af andre.

I dag er det moderne arbejdsliv og jagten på den gode karriere efterhånden blevet en evig rejse, hvor man konstant er på vej og har svært ved at se det endelig mål.

”Tidens mantra er, at stilstand er det samme som død. Derfor bliver normen en evig jagt på udvikling. Du kan hele tiden blive bedre,” forklarer Birthe Linddal.

Men det store fokus på selvrealisering på arbejdsmarkedet eller i privatlivet har sin pris, og børnene og familien bliver ofte de store tabere. For når både far og mor er stadig mere væk fra familien for at tjene et krævende arbejdsliv og passe egne interesser, går det ud over familiens fællesskab. Hensynet til sig selv og et spændende arbejdsliv med personlig udvikling og anerkendelse prioriteres ofte over familiens mere trivielle pligter.

”Når mor både vil have karriere og tid til at løbetræne, se sine veninder og have fri for familien ind imellem – og når far elsker jobbet og foretrækker at slappe af med gutterne eller er på vej op i Himalaya – bliver der mindre tid til at være familie og forældre. Og ikke mindst mindre tid til at være noget for andre end sig selv,” siger Birthe Linddal.

LÆS OGSÅ Projektmennesker brænder hurtigere ud

Fremtidsforskeren forklarer, at virksomhederne i stigende grad gør krav på folks tid uden for normal arbejdstid. Særligt i specialistjobs og på ledelsesniveau bliver det mere og mere normalt med døgnmøder, overlevelseskurser og teambuilding i ødemarken. Virksomhederne gør det ofte i den bedste mening, og mange medarbejdere elsker at komme af sted, men i praksis fjerner man folk fra det derhjemme, ansvaret, børnene og familien.

”Arbejdsmarkedet dikterer i stigende grad en ret til hele mennesker, men det betyder jo samtidig, at der indimellem er nogle børn derhjemme, der ikke bliver sagt godnat til, og at den anden part står med hele ansvaret for hverdagens praktik. Virksomhederne og karriereræset er dermed med til at opretholde fokusset på den enkeltes selvrealisering og den megen tid væk fra familien,” siger hun.

LÆS OGSÅ Vi arbejder hårdt og glemmer at få børn

Videre i teksten

Birthe Linddal ser udviklingen som en konsekvens af et samfund med fokus på konstant optimering, hvor både virksomheder og medarbejdere hele tiden forsøger at blive bedre og rigere.

For eksempel er der de senere år sket en stor stigning i antallet af folk, der efteruddanner sig, men er der overhovedet brug for al den efteruddannelse? Kommer alle de nye kompetencer i spil? Eller er samfundet og arbejdsmarkedet indimellem ikke bedre tjent med et større fokus på nuet, og det man allerede kan, frem for hele tiden at være i udvikling og på vej mod nye mål.

”Før i tiden – hvis man var fx skolelærer – var man mange år på samme arbejdsplads og fik derfor en stor erfaring i et system, man kendte. I dag er alt under forandring, og erfaringer værdsættes ikke nødvendigvis, og det tvinger derfor medarbejderne ud i en evig udvikling og en konstant rejse. Og det til trods for, at erfaring rent faktisk er meget værd i mange arbejdsopgaver og sagtens kan bidrage til vækst og målbar succes,” forklarer fremtidsforskeren.

Ifølge hende er idealet om konstant vækst, udvikling og forandring ikke kun positivt. Hun påpeger, at den tiltagende stress og større usikkerhed fører til rastløshed, som er en direkte konsekvens af et arbejdsliv i evindelig forandring. Det er svært for mange at følge med og bevare overblikket. For hvornår er man færdig, hvornår er det godt nok? Hvornår kan man være sikker på, at det fulde potentiale er forløst?

Det er nemt at se, når fx græsset er slået, og broen er færdig, men rigtigt mange arbejdsopgaver har ingen definitiv slutning.

Birthe Linddal mener derudover, at mange har urealistiske forestillinger og måler sig med de forkerte.

”Folk spejler sig i mediepersonligheder, kendisser og tidens stjerner, som kan det hele på den halve tid. Pointen er bare, at disse helte tit har haft helt andre forudsætninger og vilkår end flertallet,” siger hun.

Stilstand fordømmes

En stor del af tidens karrieræs handler mere om den enkelte, end om hvad der er bedst for virksomheden. Den personlige positionering og behovet for udvikling og succes overskygger dermed virksomhedens og samfundets behov, hvilket Birthe Linddal mener, er usundt og ødelæggende for den gode arbejdskultur og ikke mindst folks motivation for at gå på arbejde.

Ifølge hende er det vigtigt, at moderne mennesker accepterer, at det er tæt på umuligt både at være professorer, ironman og perfekte forældre på en og samme gang. Du bliver nødt til at prioritere og acceptere de fravalg, som følger med prioriteringerne.

”Man bør lave nogle aftaler med sig selv, som begrænser ens muligheder. Sig til dig selv, at de næste 3 år bliver du i dit nuværende job, og at du fx ikke tager efteruddannelse, så længe du har små børn, og at der også skal være tid til legekammerater eller nabohygge af og til,” siger hun.

For du behøver ikke udvikle dig hele tiden, og fremtidsforskeren anbefaler, at folk ikke bare måler værdien af sig selv og sit liv på arbejdssucces eller mangel på samme. Livet handler også om at lykkes som borger, ven, forældre og menneske. Det handler kort sagt om at tage del i et fællesskab og bidrage med alt, hvad der er dig.

”Det er vigtigt at have skolelærere, læger, kunstnere, direktører og folk, der kan bygge huse. Alle har en funktion, men alle kan ikke være stjerner. Succes på arbejdsmarkedet er ikke det eneste parameter, og måske du også skulle have fokus på at være et rart menneske, tage dig tid til at være forældre og se dine venner og være en god far. En flot karriere skal ikke være det eneste succesparameter,” siger hun.

Samtidig understreger hun, at det burde være muligt og accepteret at passe sine egne børn, gå ned i tid eller tage sig en pause for egen regning, uden at man af den grund mister værdi som menneske eller mistænkeliggøres som uduelig.

”Jeg kunne godt ønske mig et mere holistisk og uegennyttigt syn på livet og det at have succes, men i øjeblikket synes karrieren og den personlige selvrealisering at være det eneste saliggørende,” siger hun.

Og tilføjer:

”At have et job for at tjene penge – men ikke mere end det – er ikke anerkendt. Du skal rykke dig, udvikle dig, være på en rejse og skabe en god fortælling om dig selv, og det, der giver point i det moderne karriereliv, er at vie sig helt til karrieren,” slutter hun.

Læs mere om Birthe Linddal Jeppesen på www.fremtidsforskeren.dk.