Jobannonce: Center for Familie, Administration og Økonomi søger 1 administrativ assistent

Frederikshavn Kommune

Center for Familie, Administration og Økonomi søger 1 administrativ assistent

Sæby

Vi søger en engageret, ansvarsbevidst og fleksibel medarbejder til varetagelse af administrative opgaver. Der er tale om en fast stilling i Administrationen på Sæby Rådhus. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Center for Familie tager sig af såvel den forebyggende indsats, som indsatsen målrettet børn og familier med særlige behov. Center for Familie er organiseret i tværfaglige distriktsteams, der understøtter dagtilbud og skole. Organiseringen kaldes i Frederikshavn Kommune for ”Bæredygtigt Børneområde”.

Opgaver tilknyttet denne stilling er blandt andet: telefon- og borgerbetjening, personaleadministration, postfordeling, skriftlige opgaver, praktiske ad hoc-opgaver, ligesom der kan være økonomiopgaver i et mindre omfang.