Jobannonce: Løsningsspecialist med forretningsmæssig forståelse til Statens HR-løsning

Økonomistyrelsen

Løsningsspecialist med forretningsmæssig forståelse til Statens HR-løsning

København

Vil du indgå som løsningsspecialist i drifts- og forvaltningsorganisation for Statens nye digitale HR-løsning? Løsningen er baseret på Oracle’s cloudbaserede Human Capital Management (Fusion HCM) standardsystem, og du skal bidrage til at digitalisere Statens HR-administrative arbejde.

Sammen med erfarne kollegaer skal du levere forretningsforståelse, service og support på systemet. Systemet har på nuværende tidspunkt ca. 20.000 brugere og kommer til at have mere end 60.000 brugere ved udgangen af 2021.

Som løsningsspecialist er du faglig spydspids inden for et eller flere løsningskomponenter af løsningen. Du kommer til at have medansvar for at forvalte flere områder af løsningen. Det kan fx være et ansvar for at sikre den gode digitale understøttelse af arbejdsprocesserne mellem HR-afdelingerne og Statens Administration og indgå i arbejdet med at forbedre denne.