Jobannonce: Kontrolgruppen i Holbæk Kommune søger ny kollega til forebyggelse og afdækning af socialt bedrageri

Holbæk Kommune

Kontrolgruppen i Holbæk Kommune søger ny kollega til forebyggelse og afdækning af socialt bedrageri

Kontrolgruppen i Holbæk Kommune blev etableret i 2009 og består i dag af 3 medarbejdere og er organisatorisk placeret i Ydelsesservice i Kerneområdet ”Alle kan bidrage”. Selve indsatsen omkring at forebygge, afdække og hindre socialt bedrageri er et opprioriteret område.

Derfor søger vi en ny kollega pr. 1 maj eller 1. juni 2019. Tidspunktet er ikke det væsentligste, vi venter gerne på den rette kollega.

Arbejdsopgaverne er mangeartede og består af administrative opgaver, i form af udsøgning i IT-systemer, journalføring, udarbejdelse af partshøringer og afgørelser samt indberetning til KL. Arbejdsopgaverne består tillige i samarbejdet med Udbetaling Danmark, virksomhedsbesøg, deltagelse i landsdækkende og regionale aktioner i Fairplaysamarbejdet med SKAT og politi, afholdelse af informationsmøder med samarbejdspartnere og afholdelse af samtaler med borgere.