Jobannonce: Assistent til Emballageafdelingen

Gem
ALDI

Assistent til Emballageafdelingen

Albertslund

ALDI Danmark er i udvikling, og derfor søger vi en assistent til vores emballageteam, der brænder for at gøre en forskel. Du vil indgå i et lille team med en bred kontaktflade, hvor du dagligt vil have at gøre med indkøbs- og kvalitetsafdelingen.

Som assistent til emballageafdelingen, vil du sidde i emballageudvikling, der er tæt forbundet med vores indkøbsafdeling. Din fornemmeste opgave vil være at sikre den visuelle identitet i vores varer. Din dagligdag vil derfor bl.a. bestå i at godkende emballagedesigns, læse korrektur samt håndtere og varetage interne godkendelsesprocesser.

Derudover vil du være ansvarlig for at drive egne projekter og dagligt være i dialog med vores leverandører. Slutteligt vil der i rollen også være nogle ad hoc-opgaver, som skal håndteres, og med dit smilende og servicemindede sind, tager du også hånd om disse.