Jobannonce: Klinisk diætist til Forebyggelse og Træning, Slangerup

Frederikssund Kommune

Klinisk diætist til Forebyggelse og Træning, Slangerup

Slangerup

Vi søger en diætist, som har autorisation som klinisk diætist og gerne erfaring med – eller interesse for – at arbejde med ældre, kronisk syge borgere og borgere med komplekse problemstillinger.

Du vil få stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag. Arbejdsopgaverne omfatter diætbehandling af borgere med underernæring eller uplanlagt vægttab, ernæringsbehandling ved dysfagi samt vejledning ved mavetarmproblematikker, hvor maligne forhold er udelukket.