Jobannonce: Medarbejder til tømning af skraldespande - helårsansættelse

Vejen Kommune

Medarbejder til tømning af skraldespande - helårsansættelse

Brørup og Rødding

Vej, Park og Genbrug søger medarbejder med flair for teknisk snilde til tømning af skraldespande og forefaldende opgaver. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. oktober 2024.

Din primære arbejdsopgave vil være tømning af skraldespande, i fast rute i hele Vejen Kommune, samt andre driftsopgaver. Stillingen er en helårsansættelse med deltagelse i vinterberedskabet, der løber fra 1. november til 15. april.