Jobannonce: Norddalsparken vokser, så vi søger pædagoger

Esbjerg Kommune

Norddalsparken vokser, så vi søger pædagoger

I juni 2024 står vores superflotte og helt nye daginstitution klar, hvor vi får plads til flere børn og får brug for flere pædagoger.

Vi søger derfor fire pædagoger til vores vuggestueenhed den 1. juli 2024 eller snarest derefter. Stillingerne er på 33 timer (mulighed for op til 37 timer).

Norddalsparken har p.t. 90 børnehavebørn og 33 vuggestuebørn i vores genhusning, og vokser så vi kan rumme op til 48 vuggestuebørn og 140 børnehavebørn.

Du vil få 22 engagerede kollegaer, som har øje for fagligheden og fællesskabet. Vi har et lærende praksisfællesskab, som du kan være med til at udvikle.