Jobannonce: Underviser til kontoruddannelsen i offentlig administration

NEXT Uddannelse København

Underviser til kontoruddannelsen i offentlig administration

Ballerup

Brænder du for at undervise og give din viden videre til ambitiøse elever og kursister? NEXT Business søger lige nu en underviser på hovedforløbene og efteruddannelserne.

Vi søger en underviser til at varetage undervisning på kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration, men også gerne på vores andre hovedforløb samt efteruddannelseskurser. Emnerne på offentlig administration er bl.a. offentlig forvaltning, politisk styring, økonomi, kommunikation, projektledelse og ledelse.

Dagligdagen er præget af mange smil og et stærkt fællesskab, og undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, hvor vi samarbejder og hjælper hinanden.