Jobannonce: Projektstilling som faglig konsulent med viden inden for ordblindhed og andre læsevanskeligheder

Københavns Professionshøjskole

Projektstilling som faglig konsulent med viden inden for ordblindhed og andre læsevanskeligheder

Campus Carlsberg

Vil du være med til at etablere og udvikle det nye Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL)? Så er denne stilling måske noget for dig.

Vi søger en faglig konsulent til en tidsbegrænset ansættelse på 3,5 år. En konsulent med stor viden og erfaring inden for skriftsprogsvanskeligheder. Du skal særligt beskæftige dig med de forberedende uddannelser, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser.

Har du mod på at opbygge et nyt center sammen med andre, og er du en god formidler, så tilbyder vi en spændende projektstilling med stor indflydelse og stærke faglige relationer.