Jobannonce: Veterinærrejseholdet søger erfaren dyrlæge og dyrlægevikarer – tjenestested i Vejen, Aalborg eller Herning

Fødevarestyrelsen

Veterinærrejseholdet søger erfaren dyrlæge og dyrlægevikarer – tjenestested i Vejen, Aalborg eller Herning

Vejen, Aalborg eller Herning

Brænder du for at arbejde med overholdelse af lovgivning og nedbringe snyd på veterinærområdet i hele Danmark? Har du mod på at arbejde med komplekse kontrolopgaver? Og motiveres du af ikke altid at vide, hvad morgendagen bringer, og at planer kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet, hvor der pludseligt kan dukke en spændende opgave op?

Jobbet indebærer, at du er fleksibel. På den ene side skal du være driftssikker og struktureret, når du udfører kontrol med dyrlæger, besætningsejere, transportører og andre typer virksomheder. På den anden side skal du være klar, når vi med kort varsel rykker ud for at håndtere særligt komplekse eller grove sager, som kan vedrøre veterinærmedicin eller dyrevelfærd, eller der er brug for os til støtte for beredskabet vedr. smitsomme husdyrsygdomme.