Jobannonce: Buschauffør / marshall

Gem
Københavns Lufthavne A/S Buschauffør / marshall

Københavns Lufthavne A/S

Kan du lide at køre bus og tage ansvar for en god kundeoplevelse, og vil du samtidig være med til at holde lufthavnen operationel i marshall-teamet?

Du får en afvekslende hverdag, hvor to dage ikke er ens. På dagen veksler du mellem at være buschauffør samt udføre marshall-service og inspektioner.

Som buschauffør bliver dine primære arbejdsopgaver at transportere passagerer mellem fly og terminaler. Vi brænder for at sikre vores gæster ”bus til tiden”, så passagerer, som skal med fly, der er fjernparkeret, kommer frem til flyet i tide. Derudover skal du være chauffør på terminalbussen, som kører mellem parkeringsarealerne og terminalerne.

Som marshall arbejder du selvstændigt i en ansvarsfuld rolle, hvor du skal dirigere fly og bidrage til en sikker indkørsel og parkering af flyene på standpladserne.