Jobannonce: Timelønnede chauffører til afhentning af miljøprøver i København og omegn

Eurofins Miljø A/S

Timelønnede chauffører til afhentning af miljøprøver i København og omegn

Eurofins Miljø A/S er et af Danmarks største miljølaboratorier. Vi arbejder primært med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse fra den indledende planlægning, prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.

Eurofins Miljø A/S

Vi søger to stabile og ansvarsfulde kolleger, som sætter pris på en alsidig hverdag, som timelønnet chauffør. Du får tilknytning til vores depot i Ishøj, som også er stedet hvortil du, ved arbejdsdagens afslutning, afleverer de prøver du i dagens løb har afhentet hos vores kunder på Sjælland. Din funktion er yderst vigtig, da du vil være det første led i kæden, til varetagelse af vores prøver. Vi kører fleksibelt og møder derfor også på forskellige tidspunkter, typisk sidst på formiddagen til slut eftermiddag.