Jobannonce: Financial Controller

Gem
BESTSELLER

Financial Controller

Aarhus

Er du koncernregnskabsspecialist? Og er du klar til at blive en del af et team, som har ansvaret for globalt at løfte ekstern rapportering til nye højder?

Du bliver en del af teamet External Reporting, hvis hovedansvar er udarbejdelsen af BESTSELLERs koncernregnskab. Du arbejder tæt sammen med en kollega i teamet, men bliver samtidig en del af BESTSELLERs Finance & Accounting, som består af 35 kollegaer med ansvaret for BESTSELLERs danske selskaber, herunder moderselskabet BESTSELLER A/S.

Du får ansvaret for at planlægge, udarbejde og udvikle hele processen omkring BESTSELLERs koncernregnskab samt sikre høj kvalitet i hele kvartals- og årsregnskabsaflæggelsen for de over 120 internationale selskaber, som indgår. Du skaber et godt samarbejde og formår at udvikle og implementere fælles principper og arbejdsgange på tværs af BESTSELLER i relation til de eksterne årsregnskaber.