Jobannonce: Privatkunderådgiver til Aabybro

Sparekassen Danmark

Privatkunderådgiver til Aabybro

Er du til fart over feltet? Motiveres du af glade kunder og salg? Og trives du med positive friske kolleger, der formår at gøre hverdagen til en fest? Så er det måske dig, der skal være med på holdet i Aabybro.

Du får ansvaret for en eksisterende kundeportefølje med masser af muligheder samt ansvar for at opsøge nye kunder i et område med stort potentiale. Kunderne skal mærke din interesse for deres liv og deres økonomi. Via uopfordret kontakt skal du rådgive dem indenfor alle forretningsområder.

Til at hjælpe dig har du dygtige kundemedarbejdere, der klarer en lang række ad hoc-opgaver. Vi forventer, at du bidrager med initiativ, gåpåmod og gode idéer. Afdelingens succes afhænger af, at vi i fællesskab lykkes med en opsøgende tilgang til nye og egne kunder.

Sparekassen Danmark