Jobannonce: Underviser til automatikteknikeruddannelsen

Syddansk Erhvervsskole

Underviser til automatikteknikeruddannelsen

Odense

Har du en stærk el-teknisk baggrund med programmeringserfaring og brænder du for at formidle din viden?

Ønsker du en ny hverdag hvor omdrejningspunktet er undervisning af kommende, dygtige faglærte, på et højt fagligt niveau og med de nyeste teknologier i værkstederne? Så er jobbet som underviser på automatikteknikeruddannelsen sikkert interessant for dig.

Som underviser på automatikteknikeruddannelsen i Robot, teknologi og automatik (RTA) på Syddansk Erhvervsskole Odense C bliver du en del af et team af både erfarne og nye undervisere. Alle er stærke i professionen som underviser med afsæt i en faglig baggrund og tidligere karriere som faglært, ingeniør, maskinmester og/eller automationsteknolog. På samme måde får du mulighed for at præge din fagkombination, så du kommer til at undervise i det, der er dine spidskompetencer. Som udgangspunkt kommer du til at undervise på hovedforløb 1 og 2.