Jobannonce: LKT-pædagog

Lolland Kommune

LKT-pædagog

Horslunde

Er du vores nye kollega i Horslunde Landsbyordningsskole? Brænder du for at skabe det bedst mulige tilbud for alle børn, uanset forudsætning og baggrund? Brænder du for et godt samarbejde med dygtige kollegaer? Vil du inspirere og blive inspireret? Har du hjertet på rette sted, og vægter du både høj faglighed og relationsarbejde? Så er du den brik, vi står og mangler i vores team.

Vi har fået mulighed for at ansætte en ekstra kollega og har valgt, at denne mulighed skal bruges til at udvikle videre på vores understøttende arbejde. Det er her, du vil få en helt central rolle sammen med dine øvrige kollegaer i teamet.

Du er en kollega, der, som vi, møder både elever, forældre og kollegaer i øjenhøjde og sætter en ære i at have et nærvær i samværet, og så skal du helst kunne tiltræde 1. december 2022, gerne før, hvis det er muligt.