Jobannonce: Fritidsjob i "Ung i velfærd" på Dybvad Ældrecenter

Frederikshavn Kommune

Fritidsjob i "Ung i velfærd" på Dybvad Ældrecenter

Er du 15 -17 år og ønsker at arbejde 2-3 eftermiddage om ugen efter skoletid fra kl. 15, hvor du er med til at hygge og bringe gode aktiviteter ind i eftermiddagen på Dybvad Ældrecenter? Frederikshavn Kommune tilbyder som et nyt tiltag 2 unge et fritidsjob i ’Ung i velfærd’.

I jobbet skal du være sammen med vores beboere på plejecenteret, hvor du fx:

  • Læser en bog eller avis op
  • Går en lille tur
  • Spiller spil
  • Hjælper med at dække bord og servere til aftensmaden
  • Bager sammen med beboerne

I jobbet bliver du tilknyttet en erfaren kollega, som primær kontakt i opstarten, der vil hjælpe dig med at komme godt ind i dine arbejdsopgaver. Du vil blive betragtet som en ligeværdig ansat i et team af dygtige sundhedsfaglige kollegaer. Her vil du få erfaring i arbejdet med mennesker og få kompetencer til at arbejde sammen med andre.